Returpumpe og overløbsrør

Returpumpen sørger for at cirkulere vandet fra sumpen til akvariet.

 

Returpumpen skal dimensioneres i forhold til overløbsrøret og omvendt. Hvis returpumpen er for stor i forhold til overløbsrøret, vil pumpen tømme sumpen for vand og få akvariet til at løbe over.

 

Returpumpe/overløbsrøret skal dimensioneres så akvariets indhold recirkuleres 3-6 gange i timen. Jo større fiskemængden og herved belastningen der er på akvariet er, jo større bør recirkuleringen være. Har akvariet en meget stor vandoverflade bør man også have en høj recirkulering for at holde nok træk i overløbet til hele vandoverfladen holdes ren.

 

Har man fx. et 400 L akvarium, skal pumpen da kunne levere mellem 1200 L/t og 2400 L/t. Man skal dog være opmærksom på to faktorer i forbindelse med pumpevalget. Den ene faktor er tyngdekraften og den anden er rørmodstanden, sidstnævnte er oftest ikke en faktor man bør tage i betragtning. Tyngdekraften gør, at jo højere pumpen skal løfte vandet, jo mindre en mængde kan den levere.

 

På løftepumper er der altid oplyst min. tre informationer:

  • Løftehøjden - Hmax eller H, oplyst i m
  • Vandmængden - Qmax eller Q, oplyst i L/t eller L/min
  • Effektforbruget - P, oplyst i watt

En typisk mærkeplade vil se sådan ud:

Men hvad betyder det så?

Hvis man tegner en pumpekarakteristik, så giver det lidt mere mening.  På figuren til højre fremgår data fra mærkepladen. Man ser Hmax og Qmax markeret, her bliver det tydeligt at der er tale om to max værdier, dvs. at pumpen leverer 2000 L/t ved 0 m og den leverer 0 L/t ved 1,6 m. Det er her tyngdekraften gør sig bemærket.

Hvis pumpen er monteret således den har et reelt løft på 1 m, så vil den kunne levere 1050 L/t og altså ikke 2000 L/h, som der står oplyst på mærkepladen - for det er jo ved 0 m løftehøjde!

 

Så hvis man regner med et 250 L akvarium med moderat fiskebestand, så vil det passe med at en AQUABEE UP2000 vil give en recirkulation på 4,2 x akvariets volumen. Der er andre faktorer som gør sig gældende, men det kan du læse mere om under sump og refugium.

 

Rørmodstand

Rørmodstand er den modstand som pumpen arbejder i mod, når den presser vandet gennem røret/slangen. Når vandet presses gennem et rør vil der være en gnidning mod rører, som bremser vandet. Normalvis vil denne være nærmest nul, nær man taler om alm. installationer, med 1 meter lodret rørføring. Men begynder man at lave en masse 90 grader bøjninger osv. kan den være ret relevant at tage i betragtning. Men mere vigtigt er det i forbindelse med at vælge den korrekte rørdimension. Som håndregel kan man sige at, én 90 graders bøjning giver samme modstand som 1 m lige rør.

Pointen med det er, at det nytter ikke noget at købe en 4000 L/t pumpe og sætte en 10 mm slange på, da pumpen aldrig vil kunne levere 4000 L/t gennem en 10 mm slange.

 

Flowrate i rør

Hvor meget vand kan der komme igennem de forskellige rørdiametre? Disse tal er for de mest alm. rørdiametre ved almindeligt trykløst fald - altså kun tyngdekraften.

  • 12mm - 430L/t
  • 16mm - 770L/t
  • 20mm - 1.200L/t
  • 25mm - 1.875L/t
  • 32mm - 3.070L/t
  • 40mm - 4.800L/t
  • 50mm - 7.500L/t
  • 63mm - 11.900L/t

Der kan selvfølgelig løbe mere gennem rørene hvis der sættes tryk på, men hvis man går ud fra disse er man på den sikre side.
      

Løftehøjde

Hvordan måler man den reelle løftehøjde fra sump til akvarium?

Den reelle løftehøjde måles fra vandspejl til vandspejl - altså fra H1 til H2 og ikke fra pumpen til bunden af akvariet.   

Løftehøjden måles fra vandspejl til vandspejl.

 
Eksempel 


Data for akvarie-setup:

250 L akvarium

Løftehøjde 1,0 m

Høj fiskebelastning = 6 x recirkulering

Beregnet recirkulering: 6 x 250 = 1500 L/t

Vi skal altså have fat i en pumpe der kan levere 1500 L/t i 1,0 meters højde.

Nu skal vi bruge pumpekarakteristikken!

En hurtig søgning på nettet viser sig at en AQUABEE 2000/1 vil være et godt bud.

Pumpe karakteristik for UP2000/1 og UP3000


AQUABEE 2000/1

Hmax: 3,0 m

Qmax: 2000 L/h

P: 33 watt

 

På pumpekarakteristikken kan man aflæse ved en løftehøjde(pump head) på 100 cm vil  en AQUABEE UP2000/1 levere ca 1500 L/t. Det passer perfekt!

 

Men hvor stor en slange/rør skal der bruges?

Her anvender vi tabellen fra før. Den viser, at en 25 mm slange vil passe, da den kan tage 1.875 L/t. Det har intet at sige, at slangen er for stor, man kunne sagtens vælge en 40 mm slange, men det ville give problemer med tilkobling til pumpen.

Overløbsrøret laves også i 25 mm rør, da det er rigeligt.

 

Inden du giver dig i kast med at bygge sump/overløb osv. Så er det en god ide at læse artiklen "Sump", da der er en del vigtige ting at få med.

 

Den opmærksomme læser har nok opdaget, at der i artiklen er anvendt to stk. "2000 L/t" pumper til eksemplerne. Løftehøjden er dog ikke den samme, det skyldes at der er tale om to forskellige typer pumpekonstruktioner. Effektforbruget er derfor også forskelligt.

Tips!

  • En returpumpe skal køre 24/7.
  • Afhængig af den skummer der er i sumpen, kan det være at den sætter begrænsninger for hvor meget recirkulationen bør være, det bør man undersøge hos fabrikanten.
  • Brug en blød silikoneslange fra returpumpen til akvariet, eller bare et stykke på fx 30 cm, for at nedsætte vibrationsstøj.
  • Brug altid rustfri stål eller kraftige plastspændebånd til at spænde slangen fast til returpumpen, alm. spændebånd ruster og hvis slangen ryger af returpumpen får den hurtigt tømt indholdet af sumpen ud på gulvet.
  • Det kan være en god ide, at stille returpumpen ovenpå et stykke blå filtersvamp for at nedsætte vibrationsstøj.
  • Inden du sætter akvariet i drift og hverdagen tager over, så husk at test om sumpen kan holde på den ekstra vandmængde der vil løbe retur i tilfælde af strømsvigt! Går returpumpen i stå, vil den virke som en hævert og kan afhængig af konstruktionen suge akvariet tomt! Et trick til at undgå denne hævert effekt er, at bore et ca 4 mm hul lige i vandoverfladen hvor returrøret rammer vandet. Går pumpen ud, vil der med det samme blive suget luft med gennem hullet og hæverten brydes.

 

 

 

 

Foder

  • Fiskefoder
  • Mysis - fang-selv

Hjemmelavet fiskefoder

 

Lav dit eget fiskefoder og giv dine fisk de bedste betingelser. Opskriften kan varieres alt efter hvilken type fisk man holder, carnivore/herbivore.

Afhængig af størrelsen på fiskene kan man lave foderet mere eller mindre groft.

Read More

Mysis er små krebsdyr i familen Mysidae. Mysis er godt foder til fiskene og samtidigt er det spændende, at fodre med levende dyr og se fiskenes naturlige jagtinstinkt slå til. I denne guide kan du læse hvor og hvordan du fanger Mysis selv - og tag familien med, det er nemlig noget alle kan være med til!

Read More

Danske saltvandsbutikker

Oversigt over danske saltvandbutikker.

Gå til kortet

Gå til kortet

Coralreef.dk på facebook

Like Coralreef.dk på Facebook og få det hele med.

 Coralreef.dk på facebook.dk

Gå til Facebook

Reefbuilders RSS

Menu

  • 1