Ozon

Ozon - hvad er det?

Ozon eller trioxygen-molekylet.

Ozon eller trioxygen som det også hedder er et ustabil molekyle der består af tre oxygen atomer. Ozon stammer fra det græske ord ozein - "at lugte". Mange kan sikkert nikke genkendende til dette, fra den karakteristiske lugt der kan opstå under et tordenvejr. Ozon er en ret giftig gasart for levende organismer, selv i små doser kan den give skader på lunger og øvre luftveje.

Takket være den karakteristiske lugt kan de fleste allerede lugte Ozon ved 0,01 ppm i luften og først ved 0,3-0,5 ppm (altså 30 -50 gange så meget) begynder det at give irritation i luftveje, røde øjne og evt. hovedpine.

Nedbrydningstiden (halveringstiden) for Ozon er i vand ved 25 grader ca. 15 min. i luft er den ca 72 timer! (v. 20 grader - jo varmere jo hurtigere) - derfor er det vigtigt at den blandes så godt op med vandet som muligt. Derfor skal Ozon altid doseres i en skummer eller anvendes i en reaktor(typisk ved brug i ferskvand).

 

Hvad gør Ozon?

Ozon anvendes vidt og bredt i industrien - primært anvendes det til at desinficere - altså slå bakterier ihjel, derudover også til at nedbryde fedt og fjerne lugte.

I saltvandshobbyen anvender vi det til at doserer i skummeren for at få krystal klart vand og fjerne "gelbstoff", fedtsyrer osv. "Gelbstoff"(tysk, gult materiale) er unedbrydelige organiske rester som bla. blokerer UV-B lyset i at trænge ned til korallerne, så det er absolut en fordel, især på de dybere akvarier. Foruden det, giver det vandet et gulbrunt udseende man lige kan ane, hvis det er slemt.

De der har tilsat Ozon til skummeren vil også have oplevet hvordan skummeren laver mere koncentreret snask og at man faktisk ikke behøver tømme skummerkoppen så ofte mere. Det skyldes at Ozonen nedbryder store molekyler(bla. "gelbstoff") og gør dem lettere nedbrydelige for bakterierne akvariet.

Dette afsnit startede ud med at påstå at man ofte bruger Ozon til at dræbe bakterier! Men det har vi vel ikke lyst til i vores akvarium? Nej, men de doser man bruger til desinficere er også noget højere end dem vi bruger i akvariet, faktisk har undersøgelser vist at tilsætningen af Ozon ikke har den store effekt på bakterierne i akvariet.

Faktisk kan man sige, at i kraft af at Ozon nedbryder "gelbstoff" er det med til at booste den bakterielle nedbrydning af næringsstoffer i akvariet. Men intet er så godt at det det ikke er skidt for noget, for en af ulemperne ved Ozon er den negative effekt den har på æg og larver. Så på opdrætsanlæg bør man være varsom med at dosere Ozon.

Foruden dette er Ozon med til at justerer ion-balancen og vandets evne til at lave biologiske reaktioner.

Fx Nitrit til Nitrat:

NO2 + O3 → NO3 + O2

 

Hvor giftig er Ozon for os mennesker?

Ozon er giftig, derfor er en god regel: Kan du lugte Ozon - så doserer du for meget.

0,003 to 0,010 ppm - Her kan de fleste lugte Ozon.

0,001 to 0,125 ppm - Ozon koncentrationen i atmosfæren.

0,1 ppm - Grænseværdien for tilladelig kontinuerligt arbejde i Danmark (Arbejdstilsynet 03.12).

0,15 til 0,51 ppm - Typiske max. koncentration i større byer.

0,2 ppm - Længere ophold i alm. arbejdssituationer har ingen umiddelbar effekt.

0,3 ppm - Irritaion i slimhinder(øjne, næse, hals). Visse planter tager skade.

0,5 ppm til 2 ppm - Smerter i brystet, hovedpine og tørhed i luftvejene. - Giver kvalme og hovedpine.

5 til 25+ ppm - Dødelig ved eksponering indenfor timer.

 

OBS!

Ozon nedbryder visse plast- og gummimaterialer - så har du en billig plastskummer så skal du være klar over at den nok ikke vil holde til det i evighed. Faktisk bruges ozon til at simulerer langtids slidtage i livstidstest af gummi og plastik.

Materiale - Holdbarhed

Akryl - God

Nylon - Dårlig

PVC - God

Ethylen-Prophylen gummi(EPM/EPDM) - God

Silikone - God

Polyurethane (PU-skum) - God

 

Hvordan virker Ozon generatoren?

Ozon generatoren skaber præcis som i naturen, altså ved spændingsudladning, det er det samme der sker når det lyner og tordner. Det hele starter med ilt!

Højspændings Ozon-generatoren.

Den store spændingsforskel over elektroderne spalter molekylerne ad og en stor del af ilt-atomerne vil finde sammen som Ozon, men en del vil finde sammen som alm. O2 igen. Det afhænger lidt af reaktionstiden i udladningskammeret.

Der findes også UV Ozon-generatorer som anvender intensivt ultra-violet lys til at spalte O2 og skabe Ozon.

For at øge Ozon-generatoren effekt kan man montere en lufttørre på indsugningen, jo tørrer luften er jo bedre vil udladningen blive og jo mere Ozon produceres der.

 

Opsætning af Ozon-generator

Ozon-generator med lufttørrer monteret.

Lufttørreren er faktisk ret vigtig, men det er vel de færreste der faktisk anvender den. En lufttørrer kan sagtens øge Ozon produktionen med 50%. Indholdet i lufttørreren er "silica-gel" som de fleste kender fra fx. elektronik emballager, hvor disse små poser er vedlagt for at optage evt. fugt. En anden og måske endnu mere vigtig årsag til at monterer en lufttørrer er at den kraftigt nedsætter chancen for der produceres saltpetersyre, som der nogle gange kan forekomme mellem ozon-generatoren og skummeren (og inde i generatoren!)

Montering på skummer

Selve monteringen på skummeren kan foregå på tre måder:

Montering på luftskummer

1. Montering på motorskummer via T-stykke

Har skummeren kun ét luftindtag er det vigtigt at montere Ozon-generatoren som et bypass vis et T-stykke - ellers kan den drosle på luftindtaget og få skummeren til at løbe over.

2. Montering på motorskummer med separat insugning

Nogle skummere (typisk store skummere af den dyrere slags), har et ekstra luftindtag som der fra fabrikken er blændet af med en hætte, denne kan fjerne og ozonen tilkobles, så sørger skummeren selv for at trække passende mængde luft/ozon - i hvert fald begrænses den ikke af ozon-generatoren.

 

Dosering og måling

Der er to primære måder at kontrollerer Ozon doseringen på, nemlig det at kontrollerer det og ikke at kontrollerer det.

Redox/ORP-måling

En ORP/Redox (Oxidations Reduktions Potentialet) måles typisk i mV (milliVolt) og fortæller noget om ion-balancen i akvariet og potentialet for biologiske reaktioner. En lav måling betyder at vandet ikke er særligt godt, og en alt for høj måling er heller ikke at foretrække. Akvariet bør naturligt ligge mellem 230 - 250 mV, er der tale om et velindkørt akvarium kan man godt nå over 300 mV uden ozon, man bør ikke overstige 400 mV med ozon tilsætning.

Til Ozon-generatoren kan man købe en ORP/redox-måler der enten er stand-alone eller kobles til en akvariecomputer. Denne kalibreres og indstilles til den ønskede ORP værdi i mV og via et relæ, vil Ozon-generatoren blive slået til/fra for at holde et konstant niveau.

"2 timers dosering"

Denne metode bør ikke anbefales, men jeg selv og flere andre har brugt den med succes. Det går ganske simpelt ud på at Ozon-generatoren tilkobles et tænd/sluk-ur og bliver sat til at kører 1-2 timer hver nat.

Doseringsmængde

3-5 mg pr 40 L - måles der ikke med ORP/Redox, vælg da 3 mg.

Ovenstående er en generel anbefaling fra Sander Aquarientechnik, som producerer Ozon-generatorer til akvarier.

 

 

Afslutningsvis er det vigtigt at pointerer at Ozon er farligt, især hvis det ikke anvendes korrekt det kan bogstaveligste talt ætse skindet af fiskene. Bruges det med omtanke kan det give det flotteste krystalklare vand og gavne hele akvariets biologi.

Foder

  • Fiskefoder
  • Mysis - fang-selv

Hjemmelavet fiskefoder

 

Lav dit eget fiskefoder og giv dine fisk de bedste betingelser. Opskriften kan varieres alt efter hvilken type fisk man holder, carnivore/herbivore.

Afhængig af størrelsen på fiskene kan man lave foderet mere eller mindre groft.

Read More

Mysis er små krebsdyr i familen Mysidae. Mysis er godt foder til fiskene og samtidigt er det spændende, at fodre med levende dyr og se fiskenes naturlige jagtinstinkt slå til. I denne guide kan du læse hvor og hvordan du fanger Mysis selv - og tag familien med, det er nemlig noget alle kan være med til!

Read More

Danske saltvandsbutikker

Oversigt over danske saltvandbutikker.

Gå til kortet

Gå til kortet

Coralreef.dk på facebook

Like Coralreef.dk på Facebook og få det hele med.

 Coralreef.dk på facebook.dk

Gå til Facebook

Menu

  • 1