Merulina sp.

Familie: Merulinidae
Beskrevet: Ehrenberg, 1834
Region: Stillehavet.

Belysning:

Kræver kraftig belysning.

Cirkulation:

Rimelig tolerant, dog bedst medium.

Fodring:

Artemia, mysis samt andet småt foder, bør tilbydes flere gange ugentligt.

Farver:

Ofte med flotte farver som fx. grøn, pink, violet, blå, brun og beige. Findes endda med flere farver i samme koloni.

Beskrivelse:

Merulina sp. er ikke den nemmeste slægt. De er ofte ofre for vævstab og blegning - typisk er det dog lige i starten og når først de er godt etablerede i akvariet er de væsentligt mere hårdføre.

Merulina sp. er en meget svær koral, den taber let væv og bleger. Den er meget følsom overfor kontakt, fx. fra andre koraller eller detrius der lægger sig ovenpå korallen eller ved berøring i forbindelse med håndtering eller rengøring i akvariet. Grundet overfølsomheden for detrius er det vigtigt at cirkulationen omkring korallen er sådan at der ikke samler sig skidt. Væksten er typisk enkrusterende eller pladedannende med lodrette vækster.

Merulina sp. er i stand til at lave ret lange tentakler, op i mod 8 cm. Dette bør man tage i betragtning ved placeringen.

Har man ikke en rimelig erfaring eller et tilstrækkeligt indkørt akvarium, bør man holde sig fra denne art.

 

Arter:

M. ampliata, M. scabricula