TDS - Total Disolved Solids

Hvad er TDS og hvordan kan det bruges?

TDS-måling er en måde at måle hvor rent vand er. Med et TDS-meter måler man ledningsevnen i μS/cm* i vandet, som via en mikroprocessor bliver omregnet til TDS i ppm(parts per million) eller mg/L.

 (*mikroSiemens pr cm)

 

Hvad er TDS?

TDS - Total Disolved Solids eller oversat "den totale mængde opløste stoffer" er et udtryk for hvad vandet indeholder ud over ren H2O. TDS måles mest præcist ved brug af en helt anden metode, nemlig ved inddampning af vandprøven og derefter afvejning af restproduktet. Man kan dog i stedet og langt nemmere, bruge en ledningsevnemåler og en omregningsfaktor (faktor 0,65) til at omregne ledningsevnen til TDS. Vand(H2O) har i sig selv ingen ledningsevne og derfor skal der være noget "snavs" i vandet for man kan måle en konduktans/ledeevne.  

 

Hvad bruger jeg det til?

TDS bruges i forbindelse med et omvendt osmoseanlæg og skal bruges til at kontrollere effektiviteten af filteret og i sidste ende hvornår man bør udskifte det. Man måler det rene osmosevand(permeaten) og denne bør ligge under 5-10 ppm eller 7,8 - 15,6 μS/cm. Kommer måleværdien over dette er filteret ved at være slidt og skal udskiftes.

Hvordan måler man TDS?

Man måler TDS med TDS-meteret. TDS meteret genererer en svag spændingsforskel over to elektroder. Alt efter hvor godt ledende vandet er(indholdet af opløste salte) vil vandet lede strømmen og TDS-meteret vil give udslag.

Fremgangsmåde:

  1. Skyl glasset i osmosevand. Tap lidt vand fra dit omvendte osmoseanlæg i et glas, 1 dl er nok.
  2. Nedsænk TDS-meteret ca 2 cm og vent 10 sek indtil målingen er stabil. Bank evt. forsigtigt TDS-meteret mod glassiden for at løsne eventuelle luftbobler på elektroderne.
  3. Aflæs.

 

Hvor præcist er resultatet?

De fleste TDS-metre har en tolerance på +- 2%, dvs måler man 10 ppm er resultatet indenfor 9,98 - 10,02 ppm. Måler man 326 ppm er resultatet indenfor 319,48 - 332,52 ppm. Præcisionen er dog rigelig til akvariebrug.

Den eneste 100% korrekte måde at bestemme indholdet af TDS er at afdampe vandet i et sterilt glas og afveje restproduktet, men det er en ret upraktisk metode som kræver laboratorieudstyr.

 

Et TDS-meter koster ca. 200,- men det kan redde dig fra mange problemer, så investeringen er god!

 

Omregning ppm til μS/cm

(parts per million til μS/cm)

? ppm x 1,56=μS/cm

Eks.

33 ppm x 1,56 = 51,6 μS/cm

 

Omregning μS/cm til ppm

(μS/cm parts per million til )

? μS/cm x 0,64 = ppm

Eks.

42 μS/cm x 0,64 = 26,9 ppm

 

 

Foder

  • Fiskefoder
  • Mysis - fang-selv

Hjemmelavet fiskefoder

 

Lav dit eget fiskefoder og giv dine fisk de bedste betingelser. Opskriften kan varieres alt efter hvilken type fisk man holder, carnivore/herbivore.

Afhængig af størrelsen på fiskene kan man lave foderet mere eller mindre groft.

Read More

Mysis er små krebsdyr i familen Mysidae. Mysis er godt foder til fiskene og samtidigt er det spændende, at fodre med levende dyr og se fiskenes naturlige jagtinstinkt slå til. I denne guide kan du læse hvor og hvordan du fanger Mysis selv - og tag familien med, det er nemlig noget alle kan være med til!

Read More

Danske saltvandsbutikker

Oversigt over danske saltvandbutikker.

Gå til kortet

Gå til kortet

Coralreef.dk på facebook

Like Coralreef.dk på Facebook og få det hele med.

 Coralreef.dk på facebook.dk

Gå til Facebook

Menu

  • 1