Sump

Hvad er en sump og hvad er fordelene?

En sump er et ekstra akvarium eller beholder som man kan tilføje sit setup. Sumpen er typisk et lavt akvarium som installeres i skabet under akvariet. Sumpen er først og fremmest til at gemme alt teknikken, i stedet for at have skummer, varmelegeme osv. oppe i displayakvariet kan det gemmes væk i sumpen.

 

Fordelene ved sumpen er:

  • At gemme teknikken væk, skummer, varmelegeme, UV-filter, reaktorer, køler, måleprober osv.
  • Større samlet vandvolumen, bedre stabilitet.
  • Kan sænke temperaturen op til et par grader, grundet større vandvolumen, overfladeareal og fordampning.
  • Overfladevandet bliver kontinuerligt cirkuleret via sumpen, så man undgår overfladefilm.
  • Fast vandstand i displayakvariet.
  • Perfekt til dosering af tilsætningsstoffer, god opblanding med vandet inden det rammer sarte koraller.
  • Oplagt til automatisk vandpåfyldning.

 

Hvor meget og hvor lidt? 

Hvor stor skal sumpen være og skal jeg have refugium eller DSB?

Svaret er at sumpen skal opfylde dit behov. En god ide er at tegne en plantegning af sumpen og indtegne den teknik man gerne vil have, fx skummer, reaktorer osv. På den måde for man gennemgået hvor meget plads man får brug for og om man får plads til fx refugium hvis man skulle få lyst til at have sådan et.

Det er en god ide med lidt god plads i sumpen, så man får plads til enten ekstra teknik der skulle komme med tiden eller udkiftning til en større skummer.

Når man bygger sumpen er det en fordel at lave et lavt akvarium, især hvis det skal stå i et skab under display akvariet. Det gør det noget nemmere at komme ind og servicerer teknikken.  De fleste skummer kan køre med vandstand fra 20-28 cm, så beregner man en vandstand på ca 25 cm vil det i de fleste tilfælde være fint. 



Bobbelfælder

Når vandet falder fra displayakvariet og ned gennem overløbsrøret vil der blive blandet luft med og det kan være et problem i forskellige reaktorer og filtre hvis der er mange luftbobler i vandet, da det kan ophobe sig i husene eller give støj i pumperne. Derfor er det en god ide at lave en bobbelfælde ved overløbsrøret.
Teorien bag bobbelfælde er at en lav vandhastighed i et lodret kammer får boblerne til at stige til vejr og herved udskilles fra vandet. 

Bobbelfældens princip. 

For at sikre at boblerne bliver udskildt fra vandet kan man bygge fælden ud fra følgende forhold, første kammer skal være dobbelt så stort som andet, det sørger for at vandhastigheden sænkes tilstrækkeligt til at boblerne ikke trækkes med og istedet suser mod overfladen. Det kunne fx være at X= 4 cm og 2x= 8 cm. 

Typisk har man to bobbelfælder, én efter overløbsrøret og én før returpumpen. Er man i pladsmangel i sumpen så gør man bedst i at have en bobbelfælde før returpumpen, ellers risikerer man at få en masse små bobler med op i displayakvariet som ikke er pænt. 

Refugium

Refugium er som ordet antyder et lille fristed i akvariet som er fri for fisk og andre dyr og hvor alger osv kan få lov at vokse ugeneret.  Refugiet fungerer som en rugekasse for pods og andre smådyr samtidigt med det har en biologisk rensende effekt på akvariet. Refugiet er et afsnit for sig og vil blive behandlet i en seperat artikel.

Typisk refugium - algerne høstes efter behov og på den måde eksporteres næring fra vandet.

Forskellige designs

Model 1. Helt simpel opbygning. Typisk meget små sumpe, hvor der kun er plads til skummer + meget lidt teknik.

Model 2. Simpel opbygning, med en ekstra bobbelfælde ved overløbsrøret. Hvis man har meget teknik, dvs forskellige reaktorer er denne en god løsning.

Model 3. Samme koncept som ovenstående, men med tilføjelse af refugium. Det tager noget plads så man må sikre sig der er tilstrækkelig plads til skummer mv.

Model 4. Samme koncept som model 3, men med tilføjelse af vandreservoir til automatisk vandpåfyldning. Det er en rigtig god ide ,at tænke det med i sumpens opbygning, da det er en uundværlig ting at have.

Der findes mange hundreder måder at bygge sin sump op på, og der er som sådan ikke nogen rigtig eller forkert måde, men det er en god ide at få sumpens opbygning gennemtænkt ordentligt, da man ofte render ind i pladsproblemer eller at det bliver så trængt at det bliver besværligt fx bare at få tømt skummerkoppen.

En anden vigtig detalje ved sumpen er dimensioneringen og valg af returpumpen - det kan du læse mere om i artiklen "Returpumpe og overløb".

Foder

  • Fiskefoder
  • Mysis - fang-selv

Hjemmelavet fiskefoder

 

Lav dit eget fiskefoder og giv dine fisk de bedste betingelser. Opskriften kan varieres alt efter hvilken type fisk man holder, carnivore/herbivore.

Afhængig af størrelsen på fiskene kan man lave foderet mere eller mindre groft.

Read More

Mysis er små krebsdyr i familen Mysidae. Mysis er godt foder til fiskene og samtidigt er det spændende, at fodre med levende dyr og se fiskenes naturlige jagtinstinkt slå til. I denne guide kan du læse hvor og hvordan du fanger Mysis selv - og tag familien med, det er nemlig noget alle kan være med til!

Read More

Danske saltvandsbutikker

Oversigt over danske saltvandbutikker.

Gå til kortet

Gå til kortet

Coralreef.dk på facebook

Like Coralreef.dk på Facebook og få det hele med.

 Coralreef.dk på facebook.dk

Gå til Facebook

Reefbuilders RSS

Menu

  • 1