Cirkulationspumper

Hvor meget og hvordan?

Cirkulationen er blandt de vigtigste faktorer i akvariet, cirkulationen i akvariet er med til at ilte vandet, fjerner affaldsstoffer fra og bringe foder til korallerne. Cirkulationen sørger også for at detrius og andet skidt ikke samler på bunden og sikrer iltrigt vand til sandbunden og de levende sten, så de biologiske næringsprocesser kan fungerer optimalt.

 

Hvor meget cirkulation og hvordan?

Cirkulationen skal altid tilrettes efter hvilke fisk og koraller man har i akvariet, samt hvordan stenopbygningen er, men man har en generel håndregel som siger mellem 35-50 x akvariets volumen per time.

Dvs. har man et 250 L akvarium så skal man cirkulerer mellem 8.750-12.500 L/t. Denne vandmængde skal fordeles ud på 2 eller flere pumper. For kommer strømmen kun fra én pumpe vil det blive for ensrettet og det kan korallerne ikke lide. Samtidigt vil det også bevirke at detrius og snavs kan lægge sig og skabe problemer.

Man kan med fordel rette de to pumper mod hinanden, på den måde vil de skabe en vekslende strøm i akvariet, dette virker dog bedst i mindre akvarier hvor pumperne er monteret overfor hinanden med relativ kort afstand.

Hvilken type pumpe?

Impeller

 Powerhead/løftepumpe

Pumper kan generelt deles op i to typer, den ene type som kaldes powerheads eller løftepumper er "stærke" pumper, som bruger en impeller og derved ikke flytter så meget vand, men tilgengæld gør det ved stor hastighed og kan skabe et højt tryk og derved løfte vandet op gennem en slange eller rør. Det er den type pumpe vi bruger til returpumper. Løftepumper bruger mange watt kontra liter vand per time.

Propeller

 Streampumpe/cirkulationspumpe

Den anden type er streampumpen, det er som man kan se på ovenstående billede en propellerpumpe som er designet til at flytte en masse vand uden at skabe tryk eller kunne løfte vandet ret meget. Streampumpen bruger ikke ret mange watt kontra liter vand per time.

 

På ovenstående illustration kan man se forskellen på det to typer, powerhead pumpen skaber en hård tynd stråle uden at flytte ret meget vand, hvor streampumpen flytter en helt masse vand i en bred og blød stråle.

 

Bølgefunktion 

Ude på revet står korallerne og vajer forsigtigt i den bølgende strøm og det har de gjort i tusindvis af år - de har derfor specialiseret sig i at leve i de forhold og det er ret vigtigt at man forsøger at efterligne dette i akvariet. Mange vil også opleve at polypperne på korallerne står meget flottere efter man har tilført en wavebox eller pumpe controller.

 Der er to måder at skabe bølgeeffekten, den ene er med en wavebox, altså en kasse hvori der sidder en pumpe og tænder og slukker med kort interval. Waveboxen er meget effektiv til at skabe bølgeeffekten, men det kan støje lidt når pumpen står og tænder og slukker konstant. Waveboxen kan ikke anvendes som eneste cirkulation, da den i princippet ikke cirkulerer vandet, men blot "skubber til det". Derfor er det nødvendigt med andre cirkulationspumper der kan sørge for omrøringen.

 

Alternativt kan man anvende en pumpe controller/pumpestyring. 

Pumpestyringen sørger for at skrue op og ned for pumpernes effekt i takt således de skabe en kunstig bølgeeffekt igennem vekslende strømninger. Fordelen ved pumpestyringen er at den er lidt mere nænsom overfor pumpen, fordi de ikke slukker helt og derfor ikke larmer i samme grad. Anvender man pumper med pumpestyring til at skabe bølgeeffekt, behøver man ikke som med waveboxen at tilføje ekstra cirkulation, idet de skaber bølgefunktionen ved skiftevis at skrue op og ned for vandhastigheden i modsatrettede retninger.

Foder

  • Fiskefoder
  • Mysis - fang-selv

Hjemmelavet fiskefoder

 

Lav dit eget fiskefoder og giv dine fisk de bedste betingelser. Opskriften kan varieres alt efter hvilken type fisk man holder, carnivore/herbivore.

Afhængig af størrelsen på fiskene kan man lave foderet mere eller mindre groft.

Read More

Mysis er små krebsdyr i familen Mysidae. Mysis er godt foder til fiskene og samtidigt er det spændende, at fodre med levende dyr og se fiskenes naturlige jagtinstinkt slå til. I denne guide kan du læse hvor og hvordan du fanger Mysis selv - og tag familien med, det er nemlig noget alle kan være med til!

Read More

Danske saltvandsbutikker

Oversigt over danske saltvandbutikker.

Gå til kortet

Gå til kortet

Coralreef.dk på facebook

Like Coralreef.dk på Facebook og få det hele med.

 Coralreef.dk på facebook.dk

Gå til Facebook

Menu

  • 1