Vandparametre

Vandparametre er en af de vigtigste ting man skal sætte sig ind i når man ønsker et velfungerende koralrevsakvarium. Vandværdierne er den direkte kilde til succes med koraller.

Seriatopora caliendrum

 

Koraller vokser på revene hvor vandparametrene er meget konstante og der er kun meget små udsving i værdierne i løbet af et år. Det er derfor akvaristens fornemste opgave at holde disse værdier så konstante som muligt.

 

Værdierne man bør forsøge at efterligne er:

 

Parameter Hav værdier Akvarie værdier
KH(alkalinitet) 7 dKH 7-11 dKH
Ca - Kalcium 420 ppm 380 - 450 ppm
Mg - Magnesium 1280 ppm 1280-1400 ppm
PO4 - Fosfat <0,005 ppm <0,03 ppm
NH4 - Ammonium <0,1 ppm <0,1 ppm
NO2 - Nitrit 0.0001 ppm <0.2 ppm
NO3 - Nitrat 0.1 ppm 0,2-1 ppm
Salinitet SG: 1.025 .1.027 SG: 1.026
Temperatur 24-30 °C 25-27 °C
pH 8,0-8,3 7,8-8,5

Ikke alle værdier er lige kritiske, men man bør forsøge at holde værdierne så stabile som muligt. Det er faktisk mere vigtigt at holde værdierne stabile end at ramme et præcist tal. Fx. kan et KH-niveau på 7 være lige så godt som et på 9, så længe det holdes konstant!

 

Acropora sp.

 

KH (Karbonat Hårdhed - alkalinitet)

KH er en af de vigtigste værdier at holde stabile - ingen koraller kan lide en svingende KH. KH har direkte indvirken på vandets pH og en lav KH vil få pH til at svinge mere.

Korallerne har en betydeligt bedre vækst når KH holdes stabil og store udsving kan være fatale for korallerne. KH bør justeres meget forsigtigt og udsving på mere end 2 dKH over et døgn kan være nok til koraller smider vævet eller får svære skader(fx. bobler, brændte spidser, STN/RTN mv.).

En KH der er for høj ift de anbefalede værdier vil øge den abiotiske udfældning af Kalcium, det vil medfører at Kalcium vil sætte sig på fladerne i akvariet hvor det er til gene og spildes istedet for at det optages af korallerne. En KH der er for høj kan også give uønskede algeboom.

En KH der er for lav vil begrænse væksten af korallerne og få pH til at svinge mere.

Karbonat hårheden er primært HCO3- (bikarbonat) ca 90 %, resten udgøres af CO3--(karbonat) ca 7 % samt nogle andre.

Reaktionen der sker i korallen er:

HCO3- > CO3-- + H+

Bikarbonat > Karbonat + syre

Karbonaten bruges sammen med Kalcium Ca2+ til at danne CaCO3 som er Kalciumkarbonat og det korallens skelet består af. Reaktionen er som følger:

HCO3-+ Ca2+ > CaCO3 + H+

Bikarbonat + Kalcium > Kalciumkarbonat + syre

Selvom mange nok ikke er klar over det så kommer ca 75 % af bikarbonaten faktisk fra korallen selv og der er kun 25 % som kommer via den tilsætning vi giver. Se reaktionen:

CO2+ H2O > 2H+ + HCO3--

Kuldioxid + Vand > syre + bikarbonat

Grunden til at KH'en skal holdes stabilt er dens stabiliserende effekt på pH'en(CO2 indholdet) som har direkte effekt på korallens evne til at lave reaktionen og derved vokse, forsøg har vist at en fordobling af pH'en - altså fra fx 7.8 - 8.8 vil nedsætte væksten med 10-40 %.

Det bliver nemt lidt langhåret at forstå, koralforskere har stadig heller ikke fastlagt med sikkerhed hvordan korallerne vokser endnu - men det forklarer lidt om hvorfor det er så essentielt for korallerne at KH'en holdes stabilt og i et acceptabelt niveau.

KH vedligeholdes bedst ved at bruge en reaktorløsning det kan være Kalkreaktor(med CO2) eller ved Kalkwasser-metoden. Balling-metoden som er en 3-parts dosering kan også fint anvendes, her øges KH ved at tilsætte NaHCO3 (Natrium hydrogen karbonat).

 

Kalcium

Kalcium er den en af de primære bestanddele af korallernes skelet og derfor er det så vigtigt at den holdes i et acceptabelt niveau. Igen som med KH, er det mere vigtigt at den holdes stabil end at den holdes på et bestemt tal. Kommer Kalcium under 360 ppm har det stor indflydelse på korallernes evne til at optage det fra vandsøjlen og derved danne skelet.

Man kan ikke øge korallens vækst ved at øge Kalcium indholdet.

Vær opmærksom på ikke at tilsætte Kalcium samtidigt med Bikarbonat da dette vil reagere og udfælde. Mange har oplevet dette ved at der ser ud som om der "sner" i akvariet.

Ca vedligeholdes bedst ved at bruge en reaktorløsning det kan være Kalkreaktor(med CO2) eller ved Kalkwasser-metoden. Balling-metoden som er en 3-parts dosering kan også fint anvendes, her øges Kalcium ved at tilsætte CaCl2 2H2O(Kalciumchlorid dihydrat).

Acropora sp.

 

Magnesium

Magnesium (Mg) er en vigtig faktor i samspillet mellem Kalcium og Bikarbonat i akvariet. Magnesium er tredje med forekommende ion i vandet og årsagen til at vi kan holde stabile KH og Ca værdier. Magnesium forekommer ca. 5 gange hyppigere i vandet en Kalcium og ligner både Kalcium og Strontium meget i opbygningen.

I vandet findes Magnesium som ion: Mg2+

Men også i forbindelse med bikarbonat og carbonat:

MgHCO3+ og MgCO3

Denne forbindelse er faktisk afgørende for at bikarbonat og karbonat(KH) er i stand til at være tilstede i akvariet i overmættet opløsning og derved være med til at stabiliserer pH-værdien. Uden denne egenskab ville pH'en være højere og mere svingende over døgnet.

Magnesium er også at finde i korallernes skelet, man er ikke sikker på om det er "med vilje" eller at det simpelthen bare er fordi Magnesium ligner Kalcium så meget at korallerne "tager fejl". Der er ret stor forskel på hvor repræsenteret Magnesium er i skelettet på de forskellige koraller og det svinger lige fra 0,07 % - over 4 %, fx. Porites sp. har ca 1 %.

Magnesium er repræsenteret kraftigt i vandet med en normal værdi på ca. 1300 ppm og derfor er det sjældent et problem for akvarister. Holder man sig til ugentlige vandskifte er det næsten utænkeligt at man vil døje med lavt Mg-niveau. Men skifter man sjældent eller aldrig vand, kan man komme ud for, at det kan være svært at holde sine Ca og KH niveauer stabile eller overhovedet at øge dem - så bør man undersøge Magnesium indholdet, da det typisk vil være synderen.

Magnesium vedligeholdes bedst ved at bruge en reaktorløsning det kan være Kalkreaktor(med CO2) eller ved Kalkwasser-metoden - ved reaktor metoderne bør man være opmærksom på hvad man bruger som medie, er det fx. kalksten fra fordoms tid, skal man muligvis supplerer med Magnesiumgranulat, da Magnesium-niveauet var lavere dengang og derfor ikke så stor en del af kalkstenen - bruger man derimod døde koraller(skeletter) vil Magnesiumindholdet ofte passe, men målinger er stadig gode at tage med jævne mellemrum. Balling-metoden som er en 3-parts dosering kan også fint anvendes, her øges Magnesium ved at tilsætte MgCl2 6H2O(Magnesiumchlorid hexahydrat).

 

Montipora spumosa

 

Salinitet(saltindhold)

Saltindholdet er et udtryk for alle de komponenter der er i vandet. Ovenstående cirkeldiagram viser en 35 ppt saltopløsning og hvilke komponenter der indgår.

Saltindholdet i vandet er måske egentlig den mest essentielle værdi i vandet - uden den ville det jo ikke være saltvand. Saltindholdet i vandet har meget at sige i forhold til vandets metabolisme og evne til at lave reaktioner. Er saltindholdet lavt, vil man opleve at mange dyr og organismer vil få det svært ved at overleve, korallerne vi ikke vokse og osv.

Saltindholdet er i virkeligheden et udtryk for alle de ting der er i vandet, så salt er ikke bare "salt". 1 kg havvand på et koralrev består typisk af:

Komponent Gram
Vand 965
Klorid 19,25
Natrium 10,7
Sulfat 2,7
Magnesium 1,3
Kalcium 0,42
Kalium 0,39
Sporstoffer mv. 0,25

I akvariet bør man jævnligt måle saltindholdet, da det vil ændre sig over tid, via vandskifte kan man komme til at sænke saltindholdet, men også det vand der ender i skummerkoppen indeholder en del salt og man må kompenserer herfor.

Man anbefaler generelt at holde saltniveauet på SG 1.0264, det kan sættes højere, men af "sikkerhedshensyn" er det en god ide at sigte efter SG 1.025-1.026, da det ligger midt i det acceptable område, dvs. at saltindholdet godt kan stige eller falde lidt, uden der sker nogen stor skade ved det.

Man kan måle saltindholdet på flere måder, her hjemme bruger vi typisk "Specific Gravity" - SG(relativ densitet), som måles med et hydrometer. Når man bruger denne metode er det enormt vigtigt at være klar over hvor stor betydning vandets temperatur har ift. at bruge en flydemåler til at måle saltindholdet. Et hydrometer er altid kalibreret til en bestemt temperatur (typisk 20 eller 25 grader celcius), måler man ikke ved den eksakte temperatur vil det vise forkert. Fx. vil saltvands(35 ppt) densitet ændre sig over en temperaturspektre, ved 20 °C 1,0247 g/cm³ > 27 °C 1,0227 g/cm³.

Men hvad er SG egentlig? SG er et forholdstal mellem densiteten af ren H2O og "urent vand" i dette tilfælde saltvand. Fx.

Rent H2O ved 25°C 0,997 g/cm³

Saltvand(35 ppt) ved 25°C 1,0233 g/cm³

SG=Saltvand(35ppt)/Rent H2O= 1,0233/0,997=1,0264

Man bør være meget opmærksom ved brugen af hydrometer, da der er flere fejlkilder og flere slags hydrometre - læs mere her: Hydrometer.

Der findes andre metoder: mS/cm probe-måler og refraktometer til at måle med. Disse er typisk lidt dyrere, men pengene kan være givet godt ud. Man skal dog være opmærksom på at både mS-måleren og refraktometeret skal kalibreres før de viser korrekt. Ved 25°C passer følgende SG 1,0264 = 53 mS/cm = 35 ppt(0,35% saltindhold)=1.3394(refractive index).

Obs! Refraktometerets egentemperatur er enormt vigtigt, da der sidder et stykke bimetal, som følger denne. Har man fx haft det til at ligge i bilen en kold vinterdag og tager det ind for at måle vil det helt sikkert vise forkert. Man skal også være klar over om refraktometeret er kalibreret til kogesalt eller havvand. Såfremt det er kalibreret til kogesalt vil det lave en fejlvisning på 1,5 ppt, dvs 1,5 ppt for lidt. Læs mere om det her: Refraktometer.

Montipora digitata

 

pH - vandets surhed

Havvandets pH ligger meget stabilt, det skyldes at alle andre værdier i havvand også er stabile. I akvariet hvor vores værdier ofte ryger lidt uden for det optimale, vil pH-værdien være mere ustabil.

pH-værdien er et udtryk for hvor mange H+ioner der er tilstede i vandet. Er der mange hydrogenioner, er pH- værdien lav, er der få er pH værdien høj. De primære faktorer der har indflydelse på vandets pH er CO2 og Karbonat/bikarbonat indhold.

Det helt unikke forhold mellem KH og CO2 og deres enorme indvirken på pH-værdien - normalt havvand ligger ca. ved pH 8,2 og 7 dKH.

Hvis vandet er iltet via skummeren med alm. atmosfærisk luft, vil det være KH'en der afgør pH-værdien, men iltes vandet med luft der enten har mindre eller mere CO2 end normalt, vil dette have stor indvirkning på pH-værdien. Årsagen er at en meget stor del af tilførslen af luft til akvariet sker gennem skummeren. Typisk sidder den i sumpen der er lukket inde i et skab, altså et sted med meget dårlig luftudskiftning. Det kan derfor have meget stor effekt at montere en slange og lade skummeren suge luft ude fra lokalet eller endnu bedre helt udendørs, hvor CO2 niveauet er mere normalt.

I løbet af døgnet vil pH-værdien svinge, det er således at den vil være lavest omkring lystændingstid og højest omkring lysslukningstid. Dette skyldes fotosyntese- og respirationsprocessen. Dette vil ikke blive uddybet nærmere, da det er en ganske naturlig proces og ufarlig for akvariets beboere. Typisk vil pH-svinget ligge indenfor 7,8 og 8,5. Dette er dog yderst vigtigt at huske på i forbindelse med måling af pH-værdien og man bør derfor altid notere tidspunktet for en pH-måling. Det er dog værd også at huske på at har man en lav KH, vil pH-svinget også være større, se evt. grafen ovenfor.

Blot det at man har en god stor skummer på systemet kan afhjælpe lav pH og pH-svingene, skummeren vil ilte vandet kraftigt døgnet rundt og på den måde afhjælpe det. At holde KH og Ca niveauerne vil også være med til at holde en konstant vækst på korallerne og derved stabiliserer optaget af CO2 som igen virker stabiliserende på pH-værdien.

Turbinaria mesenterina

 

Temperatur

Temperaturen i havet er meget konstant, der sker små svingninger over året - men generelt er den helt stabil. Det betyder også at korallerne dårligt tåler store temperaturudsving. For koldt eller varmt vand kan føre til blegning, eller koraldød.

At holde en konstant temperatur i akvariet kan dog vise sig ikke at være så let, i løbet af dagen hvor det kraftige lys er tændt, bliver der tilført megen varme og her kan det ligefrem være et problem hvis man fx. har store HQI lamper over. Tilsvarende om natten hvor lyset er slukket kan vandet hurtigt afkøles.

Luftcirkulation over vandoverfladen kan afhjælpe problemet, men det kan være nødvendigt med både varmelegeme og vandkøler for at stabiliserer temperaturen helt. Sommer og vinter har herhjemme også stor indflydelse på vandtemperaturen, på en sommerdag med en luft temperatur på 29 °C kan det være svært at holde temperaturen nede i akvariet. Her må alle tricks tages i brug som både at slukke lyset, ekstra blæsere over vandoverfladen, smide en luftpumpe på akvariet, vandflasker med is i de små akvarier osv.

Temperaturen i akvariet har stor effekt på flere faktorer, fx falder vandets evne til at indeholde ilt jo varmere det bliver, ydermere stiger dyrenes behov for ilt, i det deres stofskifte stiger - så alt i alt er det en ond spiral.  Holdes temperaturen lavt vil man have den mest sikre situation i tilfælde af strømsvigt eller lign. Vælger man en højere temperatur vil man opleve hurtigere næringsomsætning, men også et højere iltforbrug og altså en mere usikker balance i akvariet, det betyder også at hvis det går galt vil effekten være større.

Det anbefales at holde temperaturen på 25-26 grader, da det ligger midt i det anbefalede spektre, dvs. falder temperaturen en grad om natten er det ok og vice versa om dagen.

Fosfat

Fosfat er et evigt onde man ikke kommer uden om at gøre noget ved, fosfat kan tilføres via mange ting, men primært via foderet. Gør man ikke noget ved fosfat vil det langsomt bygge sig op til at niveau hvor det begynder at være problematisk.

I naturen er fosfat ikke et problem især ikke i det områder hvor korallerne vokser og almindelige værdier ligger på ca 0,005 ppm PO4 , faktisk er det ikke hele sandheden da fosfat findes i forskellige varianter; H3PO4, H3PO4-, HPO4-- , PO4--- og mange flere, men det er disse man måler med de fleste testsæt.

Fosfat er ofte årsagen til algeboom eller at korallerne får vækststop - her er det simpelthen en begrænsende faktor i forhold til deres evne til at danne kalciumkarbonat skelettet.

I vandsøjlen i naturen er fosfat nærmest ikke eksisterende, og som førnævnt er niveauer helt ned omkring 0,005 ppm normalt - i akvariet er det højere og det er umuligt at undgå, da vi har så stor belastning i vandet, her bør værdien ikke overstige 0,03 ppm, men jo mindre jo bedre!

Fosfat fjernes bedst den naturlige vej - altså via et refugium med makroalger. Når de vokser optager de fosfat, binder det og man fjerner det ved at høste dem. Alternativt kan man anvende fosfatbinder-medie som fx. ROWAphos eller lign. En anden, men mere kompliceret metode, er at bruge bakterier til at omsætte fosfat, via BioPellets eller VSV-metoden.

 

Ammonium

NH4+ bedre kendt som ammonium, egentlig er det helt forkert blot at tænke på det som ammonium, det det optræder lige så ofte som ammoniak NH3 skiftet mellem ammonium og ammoniak sker hele tiden og flere millioner gange pr. sekund, skiftet er afhængigt af pH-værdien, dvs. mængden hydrogenioner, jo højere pH-værdi jo større vil andelen af ammoniak være.

NH3 + H+ <> NH4+

Ammoniak +  syre <> ammonium

Ammonium/ammoniak er meget giftigt for fisk og dyrene i akvariet, heldigvis omsættes det hurtigt i akvariet - men i et nyetableret akvarium omsættes det langsomt pga. af den ringe bakteriebestand og det er bla. derfor det er så utroligt vigtigt at man respekterer indkøringsfasen og venter med at putte fisk i.

Ammoium omsætningen er som følger

NH4+ + O2 > NO2- + H+ + H2O

Ammonium + Ilt > Nitrit + syre + vand

Ovenstående omsætning foretages af nitrificerende bakterier som Nitrosomonas sp og Nitrosospiras sp.

Har man for højt indhold af ammonium/ammoniak er det et tydeligt tegn på at den er helt gal med kvælstofcyklussen - altså bakteriebestanden er enten ikke stor nok eller også kan den ikke følge med.  Det eneste rigtige er at fjerne alt levende og lade akvariet komme sig ved at bygge en bakteriebestand op. Dette er dog et sjældent problem og forhøjede ammonium/ammoniak-værdier optræder typisk kun i de første 2 måneder mens akvariet indkøres. Men som der ses af omsætningen ovenfor kræves der ilt for at omdanne ammonium til nitrit, derfor kræves der en stor overflade således der er plads til alle bakterierne og det er bla. derfor det er vigtigt med levende sten.

Der findes midler der kan fjerne ammonium/ammoniak, men det eneste rigtige løsning er at lade biologien klare det selv.

Pocillopora damicornis

 

Nitrit

Nitrit NO2- er mere eller mindre uinteressant for saltvandsakvaristen, modsat ferskvand er nitrit ret ufarligt for saltvandsfiskene. Men ikke desto mindre er det stadig en uønsket parameteri akvariet, da høje målinger er et udtryk for at næringsomsætningen er i ubalance. NO2- bør være umålbar i det velkørende akvarium, men under opstart vil man typisk opleve en forhøjet værdi, indtil næringsomsætningen er i balance.

Nitrit er et mellemprodukt i nitrifikationsprocessen og omsættes således:

NO2- + O2 > NO3-

Nitrit + ilt > nitrat

Det er bla. Nitrosomonas sp. og Nitrosococcus sp. der står for omsætningen.

Lad være med at bruge penge på NO2 testsæt, med mindre du synes det er spændende at følge opstartsprocessen - i det etablerede akvarium er det ikke relevant.

Nitrat

Nitrat er noget alle saltvandsakvarister taler om - eller i hvert fald hvordan man slipper af med det.

Nitrat NO3- er slut produktet af nitrifikationsprocessen og starten på denitrifikationsprocessen.

NO3- > NO2- > NO + N2O > N2 + O2

Hele denne proces foretages af anaerobe bakterier, dvs bakterier der lever i iltfrie miljøer. Igen som med nitrifikationsprocessen viser det hvor vigtige de levende sten er, med deres porøse struktur som har masser af områder hvor denitrifikationen kan foregå i anaerobe zoner. Samme gælder en god sandbund, også her sker der en stor del af denitrifikationen.

Måden at fjerne nitrat på, er den biologiske - det er i hvert fald den nemmeste, en nogenlunde afstemt kvælstofcyklus er guld værd - godt med levende sten og en god sandbund suppleret med makroalgevækst er nøglen til succes. Det er dog de færreste der kan nøjes med så få fisk, som det ville kræve for at opretholde balance i kvælstofcyklussen og derfor er der også  rigtig mange metoder til at nedbringe nitrat.

VSV-metoden, BioPellets, Svovl(Nitrat)-filter, vandskifte, Zeovit-metoden osv. alle metoderne har været anvendt med succes og det er måske mere en temperamentssag hvilken man bør vælge.

Forhøjede nitrat niveau har stor effekt på korallerne og deres farve, algevækst, dinoflaggelater mv. Nitrat niveauet bør ligge lavt, men ikke umåleligt.

Zooxantheller i korallerne bruger NO3, så der skal gerne være nitrat tilstede i vandet, men er der for meget nitrat, vil det påvirke korallerne og akvariet generelt. Der vil forekomme øget algevækst, og mængden zooxanthellerne i korallerne vil øges ganske betydeligt så meget at korallerne bliver brune at se på. Denne overpopulation af zooxantheller i korallerne vil også nedsætte korallernes evne til at danne skelet og derved virker nitrat som en direkte væksthæmmer, forskere mener at dette skyldes at CO2'en der normalt ville optages af korallen til kalcifikationen vil blive optaget af zooxanthellerne og derved ikke nå ind i korallen og have effekt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foder

  • Fiskefoder
  • Mysis - fang-selv

Hjemmelavet fiskefoder

 

Lav dit eget fiskefoder og giv dine fisk de bedste betingelser. Opskriften kan varieres alt efter hvilken type fisk man holder, carnivore/herbivore.

Afhængig af størrelsen på fiskene kan man lave foderet mere eller mindre groft.

Read More

Mysis er små krebsdyr i familen Mysidae. Mysis er godt foder til fiskene og samtidigt er det spændende, at fodre med levende dyr og se fiskenes naturlige jagtinstinkt slå til. I denne guide kan du læse hvor og hvordan du fanger Mysis selv - og tag familien med, det er nemlig noget alle kan være med til!

Read More

Danske saltvandsbutikker

Oversigt over danske saltvandbutikker.

Gå til kortet

Gå til kortet

Coralreef.dk på facebook

Like Coralreef.dk på Facebook og få det hele med.

 Coralreef.dk på facebook.dk

Gå til Facebook

Menu

  • 1