Hvad er en koral?

Koraller er ikke planter, som mange tror. Koraller er levende dyr, overfladisk kan de virke som ret simple dyr, men dykker man ned i deres anatomi er der tale om et meget komplekst dyr som oftest lever i symbiose med alger, eller endda i symbioselignende forhold med fisk og krabber. Koraller lever på nogle af de mest golde og næringsfattige steder på jorden og de er højt specialiserede i livet her.

Der er i dag registreret omkring 2000 arter af koraller, men der opdages hele tiden nye. Mange koraller er meget lig hinanden og kræver destruktive test for at kunne identificere dem, heldigvis har de tilgængelige arter oftest nogenlunde samme krav til akvarieholdet - så for hobbyakvaristen har det næppe nogen betydning.

Koralpolyppens anatomi

T.v. Scolymia sp. solitær koral(enkelt polyp). T.h. Turbinaria sp. koralkoloni som vokser sig stor og sætter flere mindre polypper ved knopskydning.

En koral polyp er som udgangspunktet et selvstændigt individ, men ofte lever koralpolypperne sammen i kolonier som én samlet koral. Den grundlæggende anatomi er dog den samme, om det er én stor polyp som fx. Scolymia sp. eller en koralkoloni af små polypper som fx. Turbinaria sp.

Koralpolyppens anatomi (© Britannica, Inc)

Selve den grundlæggende opbygningen af koralpolyppen er relativt enkelt, den består af en mave med en mund og nogle tentakler/fangarme til at fange føden med og føre det ned i maven hvor det kan fordøjes.

Koralpolyppen(stenkoral) sidder på en skelet af kalciumcarbonat, som koralpolyppen aflejre over tid, det er den måde den vokser på og sikre sig at den har de bedste betingelser ift. lys og mad. På tentaklerne sidder der små nematocyster, små nældeceller som polyppen bruger til at fange sit byttedyr med, præcis ligesom en vandmand eller som de fleste nok bedre husker mødet med, en brandmand. For koraller kan faktisk brænde, typisk mærker man det ikke, men har man et sår eller rift kan det være mere tydeligt.

Gastrovaskularhulen eller mavesækken er her føden fordøjes, sækken er fyldt med en masse tynde tråde som kaldes mesenterie eller filamenter som udskiller et fordøjelsesenzym der opløser føden. De opløste proteiner indtages så i specielle ædeceller inde i maven, hvorved korallen får energi til at vokse og danne mere skelet.

Både mavesæk og kampvåben

Den stærkeste vinder, korallen til højre sender mesenterier ud over naboen som skygger for lyset (© Gudmundur Geir)

Koraller er på trods af deres simple opbygning ikke uden evner. Livet på det næringsfattige rev er en konstant kamp om de bedste leveforhold og den der er stærkest vinder. Mange koraller har den evne, at de kan krænge mavesækken ud og bruge mesenterie filamenterne som kampvåben, ved simpelthen at opløse nabokorallen.

Et dyr der lever af lys?

Koraller lever af lys - den er god nok! Størstedelen af korallerne på revet lever delvist af lys, dvs. de spiser ikke lyset, men en af hovedårsagerne til at korallerne og i det hele taget at koralrevet kan eksistere i de golde og næringsfattige forhold skyldes det symbioseforhold korallerne har med de små furealger(Symbiodinum sp./zooxanthellae). Uden dem ville de simpelthen dø af næringsmangel.

Zooxantheller er koraller som lever i et mutualistisk endosymbiotisk forhold med furealger/zooxanthellae (Symbiodinum sp.) og får nogen eller meget af deres ernæring via sollys. Fotosyntetiske koraller er ofte hermatypiske og lever ned til 60 meter. Går man dybere er lyset for svagt til at furealgerne kan drive fotosyntesen.

"Mutualistisk symbiose" er en samlevsform hvor begge parter for gavn af symbiosen. 

"Endosymbiose" betyder at den ene part lever inde i den anden.

"Hermatypisk" betyder revdannende, det dækker de fleste stenkoraller, primært SPS. Ahermatypisk betyder ikke-revdannende og det dækker blødkoraller og en god del af LPS. 

Ikke fotosyntetiske koraller(Azooxantheller) er ofte ahermatypiske koraller og har ikke symbioseforholdet med algerne. Derfor henter de alt deres ernæring fra hvad de kan fange i vandet, de er så tilgengæld ikke afhængige af sollys og kan derfor vokse på dybere og mere næringsrigt vand. Det er hovedsageligt blødkoraller der er ikke-fotosyntetiske. Disse azooxanthellerer dog relativt sjældent i handlen, derfor er de nemme at undgå - de er nemlig yderst krævende at holde, da de er afhængige af store mængder foder som besværliggør holdet af et næringsfattigt akvariemiljø. Ikke fotosyntetiske koraller vokser typisk fra 60 m og helt ned til 6000 m.

Zooxantheller?

Zooxantheller er udtryk for de organismer fx koraller der lever i symbiose med furealger/zooxanthallae(Symbiodinum sp.) . Furealgerne modtager energi fra sollyset og lever deres liv i tryghed inde i korallens væv. Som tak for korallens gæstfrihed får korallen lov at nyde godt af algernes overproduktion af næringsstoffer.


Et nærkig på zooxanthellen/korallen med zooxanthellae/Symbiodinum sp.

Reproduktion

Planula larve
Planula-larve

Ved seksuel reproduktion af koraller skal der ofte en han og en hun koloni til. 25 % af stenkoraller danner enkønnede kolonier, resten er hermafroditter. Hunnens æg som dannes i bughulen befrugtes enten der, eller efter de er blevet gydet, hankolonien spreder sæden i vandet og ved hjælp af havstrømmene befrugtes æggene. Herefter udvikler æggene sig til larvestadiet, de såkaldte planulalarver(billedet herover.). Efter en kort tid i larvestadiet fæstner planulalarven sig et passende sted og udvikler sig til en polyp. Med tiden og som den vokser, vil den replikere sig selv og skabe flere polypper. En koral er altså(oftest) en koloni af polypper, nogle med kalkskelet(stenkoraller) og nogle uden (blødkoraller).

 

I akvariehobbyen skelnes der mellem tre grupper af koraller. Det er ikke en videnskabelig opdeling, kun hobbyopdeling. Til gengæld er den overskuelig og de fleste kan være med.

 

SPS - Small Polyped Stonecoral

Stenkoraller med små polypper. Her Acropora sp.

LPS - Large Polyped Stonecoral

Stenkoraller med store polypper. Her Caulastrea sp.

Blødkoraller

Koraller uden "skelet". Her Sarcophyton sp.

 

Det kan måske være svært i starten at gennemskue de forskellige typer koraller, men i takt med man kommer mere ind i de forskellige arter, så er opdelingen rar at have. Man kan også inden for rimelighedens grænser kategorisere opdelingen i sværhedsgrader, hvor;

  • SPS - de mest krævende/sværeste.
  • LPS - middel sværhedsgrad/mindre krævende.
  • Blødkoraller - begynderkoraller, mindst krævende.

Det er dog ikke en opdeling som man 100% kan gå ud fra, da der findes nogle blødkoraller som er mange gange sværere end de mest krævende SPS'er. Derfor bør man også altid læse et par artsbeskrivelser, for at danne sig et indtryk af korallen inden man påtænker et køb.

 

Hvad lever en koral af?

Symbiodinum algernes madpakke til korallen er ikke nok for at korallen kan overleve, der skal mere til. I løbet af dagen hvor der er masser af sollys får korallen som oftest rigeligt med føde fra algerne, men om natten når sollyset er væk, må korallen selv sørge for at finde mad. Ved mange koraller, især LPS, sker der en forvandling om natten. Fra den normalt udseende koral, vender den nærmest vrangen ud af sig selv og ligner et savtakket monster. Det man ser er, at korallen puster sine tentakler op, som er fyldt med klistrede nældeceller, der er parate til at gribe fat i et forbi svømmende offer som korallen kan fortære og herved få næring. Om natten vælter det frem med små organismer og invertebrater på revet som søger føde og det er ofte disse der ender som koralføde.

Caulastrea sp. med tentaklerne ude.

Hvad kan jeg fodre korallen med i akvariet?

I akvariet kan man fodre korallerne med jævne mellemrum, der hersker lidt uenighed blandt akvarister, hvor nødvendigt det er. Nogle mener de fint kan klare sig med den føde der naturligt er i akvariet, andre mener man skal fodre. Fodring siges også at give bedre sundhed, farve og vækst, dette er også min egen erfaring.

Afhængig af hvilken type koral man fodrer, er typen af foder forskellig. Men følgende kan anvendes:

  • Musling
  • Fisk
  • Rejer
  • Planteplankton(Phytoplankton)
  • Dyreplankton(Zooplankton)
  • Artemia
  • Krill
  • Rejeæg
  • Blæksprutte
  • og lignende

Fodertyper som fx. musling, rejer, fisk og blæksprutte skal hakkes i passende størrelser så korallen kan fortære dem. Hellere lidt for små stykker, end stykker der er for store til korallen kan fordøje det. Der findes mange forskellige frostfoderblandinger som med fordel kan anvendes, da det har længere holdbarhed og ofte er portionsanrettet. Store fodertyper såsom musling, fisk, rejer osv. er forbeholdt LPS koraller som har store munde og derfor kan fortære det. Plankton er primært forbeholdt SPS og blødkoraller, som har meget små "munde".

Foder

  • Fiskefoder
  • Mysis - fang-selv

Hjemmelavet fiskefoder

 

Lav dit eget fiskefoder og giv dine fisk de bedste betingelser. Opskriften kan varieres alt efter hvilken type fisk man holder, carnivore/herbivore.

Afhængig af størrelsen på fiskene kan man lave foderet mere eller mindre groft.

Read More

Mysis er små krebsdyr i familen Mysidae. Mysis er godt foder til fiskene og samtidigt er det spændende, at fodre med levende dyr og se fiskenes naturlige jagtinstinkt slå til. I denne guide kan du læse hvor og hvordan du fanger Mysis selv - og tag familien med, det er nemlig noget alle kan være med til!

Read More

Danske saltvandsbutikker

Oversigt over danske saltvandbutikker.

Gå til kortet

Gå til kortet

Coralreef.dk på facebook

Like Coralreef.dk på Facebook og få det hele med.

 Coralreef.dk på facebook.dk

Gå til Facebook

Reefbuilders RSS

Menu

  • 1