Fugtproblemer kender mange akvarister til, men har du styr på, hvordan du skaber bedst kontrol over dette? Jeg vil i det følgende give en kort introduktion til fysikkens love i relation til luftfugtighed, hvilken rolle akvariet spiller samt, hvad du selv kan gøre, for at mindske fugtigheden i lokalet.

Det vigtigste du skal vide om luftfugtighed er, at den er temperaturafhængig. Luften er i stand til at indeholde større mængder vand ved høje temperaturer end ved lave temperaturer.

Luftfugtighed måler vi i relativ luftfugtighed (RF). Det er et udtryk for hvor meget vanddamp (i %), der er i luften. Dugtpunktet angiver den temperatur hvorved vanddampen bliver til vanddråber, det vil sige, når RF er på 100%.

Forholdet mellem disse to er illustreret på følgende figur. Prøv at finde 10 grader på X-aksen og derefter tegne en lodret streg opad indtil du når linjen for relativ luftfugtighed (RF) på 50%. Dette betyder, at du f.eks. har et lokale med en luftfugtighed på 50% ved 10 graders varme. Hvis du vil finde ud af hvornår denne mængde vanddamp bliver til vanddråber, da kan du tegne en vandret streg fra det forrige punkt. Når denne streg rammer stregen for 100% RF, da kan du på X-aksen aflæse dugpunkts-temperaturen (her cirka 0 grader). Det gælder derfor om at holde en temperatur over 0 grader for at undgå vanddråber på væggene.

 

Ovenstående figur kan du bruge, når du forsøger at løse et fugtproblem. Du må overveje rumtemperaturen i rummet, hvor akvariet står. Temperaturen skal være så tilpas høj til at luften kan indeholde de mængder vanddamp, som akvariet producerer uden at vandet bliver til vanddråber. Og dette gælder også om natten, hvor temperaturen typisk falder i alle boliger. Dermed kan luften indeholde mindre vand, og hvis temperaturen når dugpunktet, så har du fugt i lokalet.

 

Hvis du stadig har fugtproblemer efter justering af ovenstående må du overveje, om dine vægge/vinduer er godt nok isoleret. Rumtemperaturen kan falde lokalt opad en kold væg/rude, og dermed nå dugpunktet, selvom den generelle rumtemperatur ikke når dugpunktet.  En anden mulig forklaring er, at den relative luftfugtighed i rummet er så høj, at dugpunktet nås ved kun få graders temperaturfald (jfr. figuren).

 

 

Akvariets rolle i relation til luftfugtighed

Fordampning

Fordampning er en energikrævende proces, som forårsager afkøling. Et menneske køler sig bl.a. vha. fordampning af sved. Fordampning er også måden hvorved øller kan holdes kolde på en festival (liggende under et vådt håndklæde i solen). Der fordamper vand fra akvariet konstant, og denne proces køler vandtemperaturen.

Fordampningen er temperaturafhængig. Ved højere temperaturer fordamper mere vand end ved lavere temperaturer. Overvej derfor hvor højt du vil sætte din vandtemperatur i akvariet, hvis du har fugtproblemer.

 

Varmeledning

Varmeledning imellem to objekter, fx. 2 mennesker, der ligger tæt og dermed kan varme hinanden. Varmeledning i akvarie-sammenhæng kan bruges, når du overvejer placeringen af dit akvarie i rummet. Placeres det opad en kold ydermur, vil der ledes mere varme væk fra akvariet end hvis de placeres opad en lun indermur.

Du kan også køle vandet ved varmeledning ved at lede dine PVC rør fra hovedakvariet til sumpen ned i jorden. Rørene skal dog graves så dybt ned, så de ikke fryser til om vinteren. Det, du skal huske er, at for at gøre afkølingen mest mulig effektiv, kræver det så stor en overflade som muligt. Dvs. jo flere rør, jo større overflade og desto mere effektiv afkøling. Denne kølingsmetode er oplagt at overveje hvis du alligevel skal anlægge jordvarme i dit hus.

 

Varmestråling

Stråling af varme fra alle varme objekter, fx. det meste elektronik i og omkring akvariet. Lamperne er typisk “den store synder”. Har du overvejet, om dine lamper over akvariet kan flyttes længere væk fra overfladen for at mindske varmestrålingen til vandet? LED varmer ikke så meget som HQI og T5 rør, så det kan eventuelt være en fordel at skifte lamper for bedre temperaturregulering af vandet, og dermed bedre kontrol af fordampningen. El-apparater under vand, fx. pumperne, udleder også varme. Mængden er dog beskeden, men i et lille akvarie, kan det gøre en forskel.

 

Konvektion

Konvektion kan i vejr-sammenhæng sammenlignes med “chill-factor”. Dét at du bevæger dig udendørs en vintermorgen, hvor temperaturen er 0 grader, men pga. en del vind den dag, er der en chill-factor på fx. -7 grader. Vinden leder varmen væk fra huden, og sænker dermed temperaturen omkring huden.

Den klassiske metode til brug af konvektion i akvarieverdenen er installering af et par blæsere henover vandoverfladen. Dette leder både varmen væk fra vandoverfladen, men øger også fordampningen[1], hvilket giver et yderst effektivt våben mod høje temperaturer i akvariet, men er ikke altid det bedste våben mod fugtproblemer. Men konvektion kan også benyttes på akvariets ydersider. Sæt fx en blæser op langs frontruden. Dette leder også varme væk, men uden at øge fordampningen. Kønt er det dog ikke…

 

Jeg håber ovenstående har givet dig et indblik i teorien omkring luftfugtighed samt måder at temperaturregulere akvarievandet på, for bedre kontrol over fordampningen. Årsagen til dine eventuelle fugtproblemer kender jeg ikke, men ved hjælp af ovenstående, kan du måske selv finde frem til problemets kerne. Ethvert akvarie er unikt, inklusiv rummet det står i, og mennesket der passer det. Måske du elsker en kølig stuetemperatur, måske rummet er dårligt isoleret eller måske akvariets udstyr og indstillinger fordrer en øget fordampning.



[1] Luft med høj relativ luftfugtighed blæses væk, og luft med lavere relativ luftfugtighed er nu til stede over vandoverfladen. Dette medvirker til en øget fordampning idet luften kan indeholde mere vand end den luft, der er blæst væk. Du kender det måske: Hvis du står i et fugtigt badeværelse, hvor du lige har været i bad og endnu ikke har tørret dig. Åbner du døren til badeværelset, da bliver luften med den højere relative luftfugtighed (i badeværelset) skiftet ud med luft med lavere relativ luftfugtighed (det, der blæser ind ad døren). Dette føles med det samme koldere på huden fordi fordampningen øges væsentligt i fht. fordampningen med lukket badeværelsesdør.

Foder

  • Fiskefoder
  • Mysis - fang-selv

Hjemmelavet fiskefoder

 

Lav dit eget fiskefoder og giv dine fisk de bedste betingelser. Opskriften kan varieres alt efter hvilken type fisk man holder, carnivore/herbivore.

Afhængig af størrelsen på fiskene kan man lave foderet mere eller mindre groft.

Read More

Mysis er små krebsdyr i familen Mysidae. Mysis er godt foder til fiskene og samtidigt er det spændende, at fodre med levende dyr og se fiskenes naturlige jagtinstinkt slå til. I denne guide kan du læse hvor og hvordan du fanger Mysis selv - og tag familien med, det er nemlig noget alle kan være med til!

Read More

Danske saltvandsbutikker

Oversigt over danske saltvandbutikker.

Gå til kortet

Gå til kortet

Coralreef.dk på facebook

Like Coralreef.dk på Facebook og få det hele med.

 Coralreef.dk på facebook.dk

Gå til Facebook

Reefbuilders RSS

Menu

  • 1