Algebekæmpelse

Hvordan slipper man af med genstridige alger?

 

 

 

 

Bryopsis sp. Derbesia sp. og Enteromorpha sp. går alle under navnet penselalger eller trådalger. De kan være rigtig svære at slippe af med og der er tilmed ikke ret mange af de typiske algeædere der gider spise dem.

En af grundende til af pensel/trådalger er så svære at slippe af med, er at de vokser utroligt hurtigt. Samt det faktum at algerne ikke kræver ret meget næring for at vokse, gør at de gængse metoder ikke rigtigt fungerer.

Hvordan slipper man så af med dem?

Der er flere metoder, både biologiske og "kemiske".

 

Kraftig næringsnedsættelse

Man kan begynde at køre akvariet som ULNS (Ultra Low Nutrients System), det kan fx. være VSV-metoden, Zeovit eller Biopellets. Med så lave næringsniveauer kan algerne ikke vokse og går derfor til grunde. Sørg for at høste så mange du kan manuelt, for at undgå at den ophobede næring i algerne udløses idet det dør. Det er også en rigtig god idé at have noget PO4-absorber medie, det kunne fx. være ROWAphos.

Bekæmpelse med fisk i store akvarier

Har man et stort akvarium kan man anskaffe sig kaninfisk (Siganus sp.), de er utrolige algeædere og spiser stort set alle typer alger. De fleste kirurgfisk er også glade algeædere, men de er slet ikke så effektive som kaninfiskene.

 

Bekæmpelse med invertebrater

I de mindre akvarier, hvor man ikke kan benytte sig af de store fisk, er invertebrater et glimrende alternativ. Turbosnegle - især Turbo fluctuosa den mexikanske kæmpe turbosnegl - er meget effektive i algebekæmpelse. Problemet med T. fluctuosa er at den bliver op til 10 cm og er ret kluntet, så den vælter let korallerne ned fra stensætningen hvis de ikke er ordentligt fastgjort. Alternativt kan man anskaffe sig en søhare(algeædende nøgengællesnegl), som også er meget effektive algeædere, men de kan være ret sarte så de kræver lidt opmærksomhed.

 

"Kemisk" algebekæmpelse

Ved at booste Magnesium-niveauet fra de typiske 1300 ppm til 1600 ppm, kan man virkelig reducere algernes vækst og derved bliver det noget lettere at bekæmpe dem med de andre metoder. Et Magnesium-niveau på 1600 ppm er ikke direkte skadeligt for koraller og andre dyr så længe man sørger for at holde de resterende værdier på plads.

Foder

  • Fiskefoder
  • Mysis - fang-selv

Hjemmelavet fiskefoder

 

Lav dit eget fiskefoder og giv dine fisk de bedste betingelser. Opskriften kan varieres alt efter hvilken type fisk man holder, carnivore/herbivore.

Afhængig af størrelsen på fiskene kan man lave foderet mere eller mindre groft.

Read More

Mysis er små krebsdyr i familen Mysidae. Mysis er godt foder til fiskene og samtidigt er det spændende, at fodre med levende dyr og se fiskenes naturlige jagtinstinkt slå til. I denne guide kan du læse hvor og hvordan du fanger Mysis selv - og tag familien med, det er nemlig noget alle kan være med til!

Read More

Danske saltvandsbutikker

Oversigt over danske saltvandbutikker.

Gå til kortet

Gå til kortet

Coralreef.dk på facebook

Like Coralreef.dk på Facebook og få det hele med.

 Coralreef.dk på facebook.dk

Gå til Facebook

Reefbuilders RSS

Menu

  • 1