Martin Kiellands 250 L koldt saltvand

Kort om akvariet

Hele akvariet. I midten en af de store søanemoner. Sten er opsat i en ø i midten for at skabe strøm hele vejen rundt. Det kan anes at nogle sten er pink af kalkalger. Enkelte steder vokser carrageen-tang, der er den eneste større alge, jeg har fået til at trives endnu. De bliver hurtigt overgroet af rødalger, der vokser i totter. I øverste venstre hjørne anes kuvøsen med den nyklækkede haj. Den kommer først ud om nogle uger, når søanemonen er væk. Det sjoveste med det kolde saltvand er, at man kan (og er nød til) at samle dyrene selv. Så snorkelturene bliver lige pludselig endnu sjovere og en jagt på nye dyr.

Mit nuværende kolde saltvands akvarie er det sidste i rækken af alt fra tropisk ferskvand, koldt ferskvand og tropisk saltvand. Jeg har gennem de 25 år jeg har haft akvarie prøvet det meste. Jeg har fisket fra jeg var lille og altid været fiske-nørd. Jeg er uddannet fiskebiolog, så på studiet fik jeg også lsæt op på en masse om fisk og økologi, hvilket har hjulpet mig igennem akvarie-hobbyen.

En tangreje sidder i rødalgerne og finder mad.

Jeg blev grebet af saltvand, da jeg i besøgte Petgo i Gentofte en gang i gymnasiet og så alle de flotte koralrevsfisk. Efter at have haft tropisk saltvand i 5-6 år ville jeg prøve noget nyt, inspireret af alle de dyr jeg har set herhjemme, når jeg har snorkeldykket langs kysten og dels fordi det blev rigtig dyrt at få nye fisk og dyr hjem til det tropiske. Det lyder måske lidt mærkeligt, men en af de fascirende ting ved saltvand er, at man ikke ser alle dyrene i akvariet hele tiden. Fisk opfører sig mere naturligt og nogel dyr gemmer sig og ses kun en gang imellem. Nogle gange dukker der endda dyr op, som man ikke ved hvordan er kommet der. Da jeg skiftede til koldt saltvand tømte jeg basalt set akvariet for koraller og fisk og gik direkte over til koldt vand dagen efter. HQI lampen blev hængende og alle pumper og skummer blev holdt kørende i de 360 liter jeg startede med. Så teknikken var er og er stort set den samme som i det tropiske saltvandsakvarium.

Jeg har haft utroligt mange forskellige fisk gennem årene. De sjoveste har været en lille torsk, en havørred jeg fangede som lille i en å og tilvænnede saltvand samt fjæsinger - Martin Kielland

 

Spættet kutling vogter sin sten. De har flotte iriserende blå tegninger på finnerne.

I starten blandede jeg vand fra Øresund og hentede sand fra stranden, men efterhånden gik jeg tilbage til at blande vandet selv, for at kunne styre saltholdighed og undgå næringsstoffer. Den vigtigste del til det kolde saltvand er ikke overraskende køleren. Jeg startede med en stor Eco-cooler, der køler ved fordampning, men den larmer som en støvsuger og blæser litervis af fugtig luft ud i lejligheden, så den røg ud. Derefter gik jeg over til en billig Boyu køler, den mindste model. Den er faktisk kraftig nok til at køle akvariet ned til under 20 grader. Om vinteren supplerede jeg med en slange ud på altanen. 40 m pvc slange og en pumpe på 1800 l/t med god løftehøjde kører nok vand igennem slangen til at køle akvarievandet ned til 15-16 grader om vinteren (rekorden er 13 grad i akvariet med 20 grader i stuen), med lavt strømforbrug. I dag har jeg en Teco 15 køler i underskabet, med kraftig udluftning. Når akvariet kun har 5 graders forskel i temperatur med stuen, så dannes der kun dug på ruden, når man ånder på eller, hvis man koger kartofler i køkkenet.

Perlerandet søanemone, opkaldt efter den række af blå knopper, den har under tentaklerne. Lette at holde og meget flotte.

Det største problem i det kolde saltvand har været alger – jeg har endnu ikke fundet noget der kan konkurrere med de grønne trådalger om næringsstofferne, de overgror simpelthen alt på en uge. Eftersom der ikke er levende sten i akvariet, men granit og hårde kalksten, er filterkapaciteten lavere end i det tropiske akvarium. Jeg har derfor næsten altid fosfatfilter på og har dæmpet lyset, så det kun er de mere langsomt voksende rødalger, der kommer. Skummeren er også helt essentiel, da så meget af foder resterne skal fjernes hurtigt.

 

Teknik

Fuldproppet underskab. Køleren står til venstre og bagerst i skabet sidder to 14 cm blæsere og der er boret hul bag køleren. I midten står en turbofloter skummer. Slanger til køler er isoleret med skum og cirkulationen er en lille Eheim 3,5 W pumpe, 600 l/t. Underakvariet er også isoleret med styropor og lydisoleret med æggebakkeskum fra Biltema. Det kan helt sikkert anbefales at sætte køleren udenfor skabet og have en større sump, hvis muligt.

Det nuværende akvarie er på 250 liter og er et ombygget Akvastabil MK II, med overløb og sump (56 l og alt for lille) . I akvariet sidder to Tunze cirkulationspumper på hhv. 6000 l/t og 2400 l/t. Lys 18 W akvastabil LED 6500 K – giver et dunkelt lys i akvariet, men stadig med lidt flimmer i overfladen. Har ikke valgt blå LED (over 10.000 K), da jeg synes det giver et kunstigt lys, når man har røde alger.

Skummer

Aquamedic Turbofloter 1000 købt brugt, har kørt i årevis.

Filtre/reaktorer/pumper

Pumpen fra sump er en ældre aquaclear 1000 l/t. Husk at jo større pumper, jo mere varme afgiver det til vandet. Jeg havde en 37 W pumpe på det gamle akvarium, og skummeren brugte også 37 W, men hvis køleren kun har en effekt på 2-300 W, så ryger en stor del bare til at køle pumpevarmen. Nu har kun en 6 W pumpe til sumpen og 37 W til skummeren, samt 5 w til cirkulation til køleren. Akvariet er desuden isoleret i bunden, på bagsiden og på den ene kortside med 40 mm styropor klæbet op med silikone. Det hjælper til at holde varmen fra rummet ude.

Småplettet rødhaj –hajer har altid fascineret mig og det er sjove at have og fredelige i forhold til andre fisk.

I sumpen hænger en filtersok med Rowaphos eller nogen gange Quickphos, hvis algerne er gået helt amok. Jeg har en pose med biopellets i overløbet, men ved ikke om det har nogen synderlig effekt. Jeg tilsætter 10-15 ml Purple up en gang imellem – kalkalgerne ser ud til at trives med dette, men de vokser betydeligt langsommere end i tropisk saltvand. En gang imellem tilsætter jeg også Grotech Coral B, der indeholder jern. Makroalgerne skal bruge en del mere jern end koraller. Jeg burde muligvis også tilsætte jod. Jeg måler ikke vandværdier særlig ofte og kun fosfat og nitrat, der begge bør ligge lavt, dog trives de store alger ikke rigtig uden. Jeg bruger mere det at kigge på akvariet og algerne, hvis nogle arter vokser meget, så er det tegn på for meget næring i vandet.

Der kommer slimagtige alger på stenene når fosfat er for høj og trådalgerne går amok, når der er for meget nitrat. Algerne har ikke så stort behov for kalk som koraller, så jeg bruger ikke kalkreaktor eller lignende, men hvis man vil have koralalger og koralskorpealger, kunne det måske være en mulighed.

De almindelige eremitkrebs er akvariets klovne, men heldigvis meget mere fredsommelige en krabber.

Saltindholdet ligger på omkring 33 promille som i det tropiske saltvand, men har du dyr fra Øresund, kan du gå ned til 18 promille – husk dog at skummeren fungerer bedre ved højere saltindhold. Lyset i akvariet er tændt i 10 timer og er som sagt kun på 18 W. Med en bedre skummer og en større sump med levende sten, ville jeg måske kunne have mere lys på, men der er ikke plads for nuværende. Jeg overvejer at bygge en alge-scrubber til næste akvarium, så jeg kan høste de grønne trådalger.

Indhold

Fiskesammensætning

Jeg har haft utroligt mange forskellige fisk gennem årene. Det sjoveste har været en lille torsk, en havørred, jeg fangede som lille i en å og tilvænnede saltvand og så fjæsinger. Nu er jeg gået lidt den anden vej og har små fisk, der bedre går sammen.

Fjæsingen angriber sit eget spejlbillede, de kan blive helt tamme, men sluger alt de kan gabe over.

I dag har jeg:

4 spættede kutlinger

1 to-plettet kutling – drømmen om en stime gik lidt i opløsning, da de store begyndte at spise de små og de er svære at få til at spise nok.

3 tangspræl –fantastisk flot og nem fisk, de kan gå sammen flere og spiser ikke de små fisk.

1 lille havkarusse, fanget som yngel

1 helt nyklækket småplettet rødhaj –har altid været fascineret af hajer og glæder mig at have dette toprovdyr gående, specielt når jeg med tiden har planer om at opgradere til 720 liter.

 

Sort slangestjerne. De kan bevæge sig overraskende hurtigt, når der fodres.

Andre dyr

Krebsdyrene og de andre smådyr er mindst lige så spændende som fiskene. Rejerne herhjemme er faktisk ret flotte.

5-6 tangrejer (Palaemon elegans)

3 Roskilde rejer (Palaemon adspersus)

1 mørk troldhummer (Galathea squamifera)

5-6 almindelige eremitkrebs (Pagurus bernhardus)

1 lodden eremitkrebs (Pagurus cuanensis)

X Almindelig slangestjerne (Ophiura albida)

4 sort slangestjerne (Ophiocominia nigra)

1 pigget søstjerne (i sumpen til at rydde op)

1 kamstjerne (Luidia sarsia)

1 stort søpindsvin (Echinus esculentus)

1 Tangborre (Psammechinus miliaris)

5-6 almindelige albueskæl (Patella vulgata) god til at tage alger på ruden.

10 almindelige topsnegle (Gibbula cineraria)

8-10 Perlerandet søanemone (Actinia equina)

5-6 store søanemoner (Urticina felina)

 

Tangborren gnaver alger. Den kan rundbarbere stenene for alle alger, så jeg har kun én.

 

Almindelig albueskæl – to styk kan holde en rude helt ren.

 

Øverst en topsnegl, der kravler rundt på koralskorpealgerne. Almindelig topsnegl er en god algeæder.

Strandsnegle kan også gå, men er knap så effektive. En almindelig konksnegl – den er ådselæder og kan omslutte hele små krabber.

Udfordringen er at få fat i dyr, der ikke spiser hinanden og som er små nok. Det ville kræve et væsentlig større akvarium at have torsk og gylter og de store fisk spiser utroligt meget. En 10 cm torsk kan spise 3-4 kuber med frostfoder på en dag. Men hvis man har et større akvarium er savgylter utroligt flotte og underholdende og fjæsinger har masser af farver, men æder alt de kan sluge (og bider i ens fingre).

Gode og nemme fisk er gylter, havkarusse, tangspræl, kutlinger og ålekvabber. Ulke kan også gå, men kan være lidt svære at få til at spise.

Fladfisk er langsomme til at tage foder og dør af sult, hvis der er andre hurtige fisk.

Jeg har anskaffet mig et væld af forskellige net til at fange dyr med og så har jeg gerne et lille plastikakvarium med på snorkeldykket til at samle smådyr i. Lågen i toppen gør at man kan proppe dem i under vand og svømme videre uden at de slipper væk. Ellers er et posenet i dykkerbæltet også godt.

Til transport på lange ture har jeg købt en elektrisk køleboks og en luftpumpe. Om sommeren dør fisk og krebsdyr hurtig i en varm bil.

Der er et par dyregrupper jeg ville undgå: Strandkrabber og taskekrabber er sjove, men så har du kun krabber - de spiser alt! En 10 cm bred taskekrabbe kan åbne en østers, som var det en smørpakke. Krabber er også gode til at fange sovende fisk. Jeg har haft held med pyntekrabber, de er fredelige, men svære at finde.

Stor søanemone. De er glubske og spiser gerne uagtsomme fisk.

Undgå søstjerner, hvis du vil have snegle. Med mindre du kan dyrke plankton, så undgå muslinger, de overlever alt fra en dage til et par måneder, men de dør helt sikkert af sult til sidst. Jeg havde en 7-ribbet kammusling havlandet år, men det er også det længste jeg har haft en musling.

Nøgenssnegle er fantastisk flotte, men glem alt om at holde dem, da de er meget specialiserede og kun spiser udvalgte arter af hydroider og mosdyr. Søharen (Aplysia punctata), der er en baggællesnegl og ligner de rigtige nøgensnegle og den findes herhjemme. Fløjlssneglen findes også i danske farvande, har set den på dyk i Isefjorden. Både søharen og fløjlssneglen æder alger og kunne være spændende at have i akvariet.

Slangestjernerne skjuler sig mellem stenene og stikker armene frem, når der fodres.

Drift af akvariet

Driften på akvariet er for mig, mest fodring, rensning af skummer og overløb, påfyldning af vand efter fordampning og tilsætninger i ny og næ. Jeg skifter sjældent vand og bruger kun osmosevand inkl. harpiks filter, for at undgå silikat. I stedet støvsuger jeg alger op en gang hver anden uge og kører vandet igennem en si og tilbage i akvariet. En saft-si er perfekt, da den kan sidde fast på en stor spand og tager alger og ret fine partikler. I bunden af spanden installeres en pumpe, der pumper vandet tilbage i akvariet.

Almindelig konksnegl Chitoner, små snegle, hvis skal er leddelt.

Regelmæssig fjernelse af alger og bundfald vurderer jeg selv at det fjerner en del næringstoffer.

Det kan være en udfordring at få godt og nok foder – har endnu ikke set noget dyr spise flagefoder, så jeg bruger frosne mysis, artemia og copepoder. Om sommeren fanger jeg levende rejer og mysis. Jeg ved fra Øresundsakvarieriet at nogle fisk skal have levende foder for at overlever, det frosne mangler vigtige næringsstoffer.

Søanemonerne får rejer, muslinger og små stykker med sild.

Den store af tangsprællene er på jagt. De er lidt sky fisk, men har flotte farvetegninger på ryggen og er fredsommelige overfor andre fisk.

Det sjoveste ved driften er at finde nye dyr. Jeg snorkeldykker en del på nordkysten ved Hornbæk og Helsingør. Røsnæs er også et godt sted. Bor man i Jylland er man tættere på rigtig saltvand og antallet af arter er større end i Øresund. Kysterne ved Djursland er et fantastisk sted at fange dyr ved og på Vestkysten i god sigt kan man finde masser af sjove dyr. Gode steder plejer at være på stenmoler med store tangplanter og godt med strøm eller bropiller. Natdyk er også effektive, da dyrene er lettere at fange – nogen kan fanges med hånden. I forbindelse med et undervandsfotoprojekt har jeg og nogle venner samlet gode dykkersteder på et kort, det kan ses her: http://www.livetunderoverfladen.dk/om-projektet/kort/.

 

Fra coralreef.dk skal der lyde en kæmpe tak til Martin for at dele sit fantastisk koldtvandsakvarium med os andre! Martin er en del af gruppen bag hjemmesiden http://www.livetunderoverfladen.dk/ som absolut er et kig værd for enhver der synes denne artikel bare var lidt interessant.

Foder

  • Fiskefoder
  • Mysis - fang-selv

Hjemmelavet fiskefoder

 

Lav dit eget fiskefoder og giv dine fisk de bedste betingelser. Opskriften kan varieres alt efter hvilken type fisk man holder, carnivore/herbivore.

Afhængig af størrelsen på fiskene kan man lave foderet mere eller mindre groft.

Read More

Mysis er små krebsdyr i familen Mysidae. Mysis er godt foder til fiskene og samtidigt er det spændende, at fodre med levende dyr og se fiskenes naturlige jagtinstinkt slå til. I denne guide kan du læse hvor og hvordan du fanger Mysis selv - og tag familien med, det er nemlig noget alle kan være med til!

Read More

Danske saltvandsbutikker

Oversigt over danske saltvandbutikker.

Gå til kortet

Gå til kortet

Coralreef.dk på facebook

Like Coralreef.dk på Facebook og få det hele med.

 Coralreef.dk på facebook.dk

Gå til Facebook

Menu

  • 1