Tunze nyheder 2014

 

InterZoo er veloverstået og vi kan snart se frem til at få de nye produkter at se på hylderne ude i butikkerne.

Nytækningen hos Tunze for 2014, har måske ikke været prangende, men ikke desto mindre sender de alligevel nogle nye solide produkter på banen.

 

Den nye Tunze Nanostream 6020/40

Den nye tunze 6020/6040 er Tunzes bud på den usynlige pumpe, tanken bag pumpen er at man kan skulle den bag stensætningen, men alligevel få vandstrålen ud i hele akvariet. Dette produkt skal vi helt sikkert få mere at se til i den kommende tid og det er nok ikke utænkeligt at andre producenter får ideen med en "vendekappe" som kan monteres på deres pumper.

Prisen kommer formentlig til at ligge i 6020 300,- og 6040 900,-

 

Tunze multicontroller 7097

ENDELIG! fik Tunze taget sig sammen og er hoppet med på teknologivognen - men som typisk tysk, venter de til de kan levere varen og den nye 7097 gør det! Bluetoothstyring af dine pumper, så nu er det altså også muligt at sidde i sofaen med din smartphone og styre hvordan dit flow i akvariet skal være - slut med at hive PC'en frem eller dreje på små knapper. Indtil videre er der kun oplyst til android, men mon ikke iOS er lige på trapperne.

Foruden at kunne bruges til pumper kommer navnet multicontroller for første gang til sin ret, da enheden også kan styre den nye Tunze LED 8850.

Kæmpe thumbs up til Tunze for dette skridt fremad, mere af den slags! Prisen menes at ligge på ca 1200,-

 

Tunze 9001

Den nye Tunze 9001 er nok svaret på fremtidens eneste gode skummer til nanoakvarierne, skummeren er fra Tunze rated til 20 - 140 L. Man har været helt fremme med optimeringskniven og fået pumpens effekt helt ned på sølle 2,5 watt, så det bliver altså ikke skummeren der bidrager med varme til de helt små akvarier.

Skummeren er 215 mm høj og måler kun 63x110 mm, forgængeren 9002 måler L125 x W55 x H338 mm, så det skulle være muligt at anvende den til mange af de samme modifikationer.

Prisen bliver forventeligt ca 800,-