Nordic Aquascape 2014


Det nordiske mesterskab i Aquascape 2014 er skudt i gang.
Tilmeldingsfristen er 30.11.14, så opstarter du, eller ombygger dit akvarium inden da kan du stadig nå at være med!

Ideskaberen bag konkurrencen er Mark Burton, han startede som hobbyakvarist og for kort tid siden startede virksomheden Ocean Design som er nordisk importør og distributør af ATM produkter og New Era foderprodukter. Ideen opstod da han opdagede en norsk aquascaping konkurrence og gerne ville bidrage med nogle præmier, men saltvandsakvaristen opdagede at der ikke var nogen saltvandsdeltagere og grundlaget var lagt for Nordic saltwater Aquascape 2014.


Ocean Design i Evje, Norge.
  
Da Mark nu havde skiftet fra rendyrket hobbyakvarist til virksomhedejer og samtidigt gerne ville holde konkurrencen neutral og ikke kun noget Ocean Design kørte, spurgte han hobbyakvaristen Tiril Haug om hun ville være med til at drive konceptet.

Planen er at drive det som en årlig konkurrence med håb om at kunne bringe saltvandsfolket i norden mere sammen. Sammen har de lavet grundlaget for konkurrencen som kan læses herunder. Selve bedømmelsen vil blive foretaget af førnævnte i samarbejde med den kendte forfatter og saltvandsakvarist Bob Fenner.   


Regelsæt for deltagelse i mesterskabet:
 
  1. Akvariet skal stå i et af de skandinaviske lande.

  2. Akvariet skal registreres ved Nordic Nordic Saltwater Aquascape Competition og alle info skal være sande.

  3. Alle akvariestørrelser er tilladte.

  4. Akvariet skal være opbygget/indrettet i 2014

  5. Alle der ombygger et allerede kørende akvarium skal vedhæfte billeder af den adskilte stenopsætning.

  6. Modnet vand, modnende sten og filtermedie såsom ATM Colony er tilladt til opstart af akvariet.

  7. Step-by-step billeder er nødvendigt som bevis i de forskellige stadier af byggeriet. Igennem året vil man blive bedt om foto-updates til det tilhørende fotoalbum inden for tidsgrænsen.

  8. Billeder må ikke redigeres på nogen måde.

  9. Det endelige display billede skal tages som et FTS(Full Tank Shot), altså et billede af hele akvariet vinkelret på forruden.

  10. Tilhørende close-up billeder må tilføjes til FTS-billedet.

  11. Alle deltagere skal regitreres inden 30.11.14.

  12. Bedømmelsen vil blive udført som en internetafstemning i form af en Top 3.

  13. Top 3 vil blive bedømt af dommere.

  14. Dommernes ord er endeligt.     

Regelsæt på Nordic Saltwater Aquascape Competition