• Coralreef tester: Triton Balling

  • Acropora sp.

  • Nano fisk

  • Vandparametre

  • Akvariefoto - tips og tricks

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Klik her og læs mere
Artsbeskrivelser
Bliv klogere på dine korallers krav.
Klik her og læs mere
Teknik artikler
Læs om de forskellige tekniske apparater.
Gå til opstart og drift
Opstart og drift
Læs om opstart og drift af saltvandsakvariet.
 

 

Triton Balling - produkttest

Acropora sp. i testakvariet.

Der findes flere måder at vedligeholde vandparametrene i akvariet på, én af dem er Balling. Balling-princippet er vidt anvendt indenfor akvariehobbyen, som en let tilgængelig og relativt nem måde at vedligeholde vandparametrene på.

Fordelen ved Balling er, at det er meget fleksibelt og kan tilpasses alle typer akvarier, samtidigt er det let at dosere, enten via manuel dossering eller den mere stabile via dosseringsmaskine.

 

Triton konceptet

Triton sælger sig selv som et "rent salt"-produkt, altså på dyrere/bedre grundkomponenter med et renere indhold end de typiske tilsætningsstoffer. Triton er som de fleste andre ballingsystemer baseret på en 3-parts dossering, typisk hedder de KH, Ca og Mg, Triton kalder dem Elementz Base 1, 2 og 3 (eller 1, 2, 3a og 3b). Man køber dem enten som koncentrat eller i pulver som blandes op med osmosevand.

Triton adskiller sig umiddelbart ikke meget fra den gængse Balling-metode, men så gør de alligevel. Ifølge Triton er det ikke nødvendigt med jævne vandskifte, som man ellers generelt anbefaler. Dette begrundes med de renere salte og derved skulle man undgå diverse uønskede ophobninger/ ubalancer.

Herudover tilbyder de en komplet vandanalyse, deres såkaldte ICP-IOS. ICP-IOS er ret nyt indenfor hobbyen, hvor vi førhen kun har haft vores egne hobby-testkit, med dertilhørende tvivlsomme præcision. ICP-IOS testen er en præcisionsmåling af en lang række vandparametre - nogle virker mere anvendelige end andre, men ikke desto mindre formentlig med en væsentlig højere præcision end den man selv kan opnå med hobby testkit.

 

Tilførsel via dosseringsmaskine

Anvender man dosseringsmaskine til tilførslen af ballingkomponenterne kan man opnå et meget stabilt vandmiljø, dosseringsmaskinen kan indstilles til at dossere dagsdosis henover hele døgnet, hvorved man opnår at vandparametrene opnår maksimal stabilitet kontra fx manuel dossering hvor man én gang i døgnet forhøjer værdierne, hvorefter de falder. Skal man fx tilføre 24 ml af komponent 1 pr døgn kan man indstille dosseringsmaskinen til at dossere 2 ml hver 2. time.

Manuel vs. automatisk dossering. Automatisk dossering medfører optimal stabilitet hen over døgnet, hvor manuel dossering giver større eller mindre udsving afhængig af forbruget.

 

Produkttesten

Stylophora sp. i testakvariet.

Med Tritons lovende ord, har vi begivet os ud i en produkttest.

Udgangspunktet har været et ca 4 år gammelt velkørende 520 L akvarium med en blanding af SPS og LPS. Vi kørte testen i ca 3 måneder. 3-parts blev tilført via en dosseringsmaskine.

Akvariet kørte oprindeligt på et andet ballingsystem med separat dossering af Strontium (Sr) for at opretholde denne og med gode resultater.

Dosseringen bestod af 24 daglige doser af totalt 456 ml af hver af 1 og 2 og 336 ml af komponent 3. Komponenterne 1 og 2 blev blandet op i respektive beholdere med 9 L omvendt osmosevand og komponent 3 med 8 L omvendt osmosevand jf. Tritons anbefaling. Komponenterne blev dosseret med skævt tidsinterval, dvs alle tre komponenter blev ikke dosseret samtidigt, men forskudt. Dosseringen foregik i returkammeret.

Det umiddelbare indtryk var en smertefri overgang fra én producent til en anden, der var ikke nogen gener ved skiftet, men heller ingen umiddelbare forbedringer. Som en del af testen blev der foretaget 2 ICP-IOS test, testene blev udført anonymt, så Triton har ikke vidst, at det var en del af en produkttest.

Test 1 var fra dagen før ballingen blev skiftet til Triton og Test 2 er ved forsøgets afslutning. Resultatet kan læses herunder hvor det er indført i tabeller, så de kan sammenlignes.

 

Det umiddelbare indtryk efter 3 måneder test var ikke åbentlyst fantastisk ift. det tidligere ballingprodukt. Farverne og væksten på korallerne var den samme, men stadig god vækst og flot farve. Forventningerne til den 2. ICP-IOS test var ikke store, men vi blev alligevel en lille smule overraskede.

Flere af elementerne i testen var forbedrede og enkelte sporstoffer var rettet ind - altså kunne noget tyde på at der er noget om snakken ift. at Triton bruger renere salte end andre producenter.

Men hvis der ikke er nogen forskel at se på korallerne, hvorfor så døje med de renere salte? Det spørgsmål fristes man til at spørge sig selv om - måske har det ikke noget at sige og måske har det. Umiddelbart var tanken at man eventuelt først ser resultaterne af de rene salte senere? En anden tanke er, at den ustabilitet der langsomt stiger ved den oprindelige type balling, bliver værre og værre med årene, den kan man formentlig slippe for ved at anvende renere salte. 

Stylophora sp. i test akvariet.

Noget andet er, at man måske med de renere salte kan undgå en masse reaktioner imellem elementerne altså ioner der uønsket reagerer med hinanden og måske ophobes, men det er kun en teori.

Alt i alt må produktet betegnes som værende godt, om det er bedre end andre typer Balling, måske? Det virker i hvert fald til at deres koncept med renere salte holder vand, om det giver en effekt kan være svært at påstå - vi observerede ikke nogen videre synlig effekt på 3 måneder.

Tager man hele Triton konceptet med ICP-IOS test osv. synes vi det giver rigtig god mening, deres introduktion og koncept virker overskueligt og let tilgængeligt, de sælger ikke kun en Balling dossering, men en helt pakkeløsning til hvordan akvariet skal køres. Der findes akvarister på mange niveauer, men vores oplevelse er at vælger man Triton som nybegynder er man i hvert fald i gode hænder.

Produkttesten er sponsoreret af Koralfarmen.dk.

 

 

 

Foder

  • Fiskefoder
  • Mysis - fang-selv

Hjemmelavet fiskefoder

 

Lav dit eget fiskefoder og giv dine fisk de bedste betingelser. Opskriften kan varieres alt efter hvilken type fisk man holder, carnivore/herbivore.

Afhængig af størrelsen på fiskene kan man lave foderet mere eller mindre groft.

Read More

Mysis er små krebsdyr i familen Mysidae. Mysis er godt foder til fiskene og samtidigt er det spændende, at fodre med levende dyr og se fiskenes naturlige jagtinstinkt slå til. I denne guide kan du læse hvor og hvordan du fanger Mysis selv - og tag familien med, det er nemlig noget alle kan være med til!

Read More

Danske saltvandsbutikker

Oversigt over danske saltvandbutikker.

Gå til kortet

Gå til kortet

Coralreef.dk på facebook

Like Coralreef.dk på Facebook og få det hele med.

 Coralreef.dk på facebook.dk

Gå til Facebook

Menu

  • 1